Langt de fleste af deltagerne på Ligeværds debatmøde om inklusion i folkeskolen er ansat på skolerne. Og de kunne høre Asger Rarup fortælle om den kamp, som han kæmper for inklusionen af hans søn på en af skolerne i kommunen.
Asger Rarup synes, at sønnen kæmper for hårdt for at være inkluderet
“Jeg har kæmpet med systemet og det tærer, når man tror, at de ansatte i kommunen er der for at hjælpe”, siger Asger Rarup til de godt 50 debatdeltagere, der havde sat sig tilrette i Fords udstillingslokaler onsdag aften.
“Hverken forvaltningen eller de lærere, som jeg mødte, var indstillet på at hjælpe”, siger Asger Rarup. Og det handlede mest af alt bare om at få en computer, der var sat op til ordblinde, så hans søn kunne få hjælp til læsningen af de forskellige opgaver, der indeholder tekster.
Asger Rarups søn er glad for at gå i sin klasse og han deler sin fritid med klassekammeraterne.
“Han vil jo gerne være som dem og derfor bruger vi tit tre aftentimer på at få lavet lektier, så han møder velforberedt som andre børn”, siger drengens far. Han mener, at hans søn kæmper alt for hårdt for at “levere varen”.
Rystende mange børn mistrives
Skoleleder Mike Voss fortalte, at der på Lysabild Skole er en del børn, der volder lærerne problemer. Han fortalte også, at det ikke er de elever, der er inkluderet, men op til 20 andre.
“Mange børn ved en frygtelig masse om Statsforvaltningen, advokater og alt muligt, fordi de kan være opdateret af forældre, der er skilt eller der kan være andre ting i familien, som de bærer rundt på. Og der er ingen, der har tid til at sætte sig og holde om dem”, siger psykolog Lis Augustenborg.
“Der er også børn, der vokser op i familier, hvor hverken far eller mor bruger tid på dem – og en del af de børn kommer faktisk fra familier, hvor begge voksne har gode jobs og økonomien er i orden”, siger hun. Det er iøvrigt de samme forældre, der er hurtigst til at ringe til skolen og klage, hvis de synes, deres barn ikke lærer nok eller pludselig har problemer.
Kløverskolen kan rumme alle
Hvis der er børn med problemer i de forskellige skoleklasser rundt om på folkeskolerne, så har en lærer fra Kløverskolen løsningen.
“Kom over til os med dem, for vi er gearet til at have dem og det er da bedre de trives hos os end at de sidder som øde øer andre steder”, siger en Kløverskolens lærer.
Erik Lorenzen fra byrådet tændte ikke på ideen, fordi det kunne betyde, at Kløverskolen skulle udvides.
