Ligeværd Sønderborg viste udenbys STU-tilbud frem

10. august 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag var Ligeværd guide på en tur til Esbjerg og Rødding, hvor et par medarbejdere fra Sønderborg Kommune samt byrådsmedlem Jesper Kock og to byrådskandidater fik set to STU-steder, hvor man både tilbyder undervisning, fritids- og botræning.

STU er en Særligt Tilrettelagt Uddannelse, en slags ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Altså ikke blot en forlængelse af folkeskolen.

“En stor del af de unmge med særlige behov bliver hevist til førtidspension og en del kan klare et fleksjob”, siger formanden for Ligeværd i Sønderborg, Jørn Thrane.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Gamle Mejeri

På Det Gamle Mejeri i Esbjerg tilbydes de unge forskellige værktøjsfag samt udendørsopgaver.

“Vores målgruppe er unge sent udviklede, bogligt svage med psykosociale vanskeligheder fra 15 år og opefter, som har brug for ekstra støtte til personlig udvikling, samt sociale færdigheder for at klare en så selvstændig tilværelse som muligt”, siger forstander Erik Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rødding Fagskole har værktøjskassen, der hjælper unge autister.

Her er nogle af de ting, som STU-eleverne lærer:

  • At begå dig på en arbejdsplads og forberede dig til at have et arbejde
  • At følge med i nyheder på TV, Radio og Internet
  • At holde din egen bolig pæn, gøre rent og vaske tøj
  • At lave madplaner, købe ind, lave sund mad, føre regnskab og få pengene til at slå til
  • At være selvforvaltende i eget liv
Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores unge mennesker bor i egen lejlighed på skolen og det gør, at de lærer at klare alle de opgaver, der følger med, når man skal bo selv. Altså tøjvask, rengøring og at holde køleskabet kørende”, siger forstander Jette

Fagskolen i Rødding.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christensen.

Sarah Marie Grønbæk, der er byrådskandidat for Liberal Alliance er glad for, at hun tog med på turen.

“STU er jo et område, som jeg ikke kender meget til, så det var fint at se et par skoler, hvor de gør tingene virkeligt godt. Jeg tænker, at vi i Sønderborg måske kan lære noget fra dem”, siger Sarah Marie Grønbæk.

Næste tur

Ligeværd Sønderborg har endnu en STU-tur i støbeskeen.

“Vi skal også rundt og besøge de lokale tilbud og høre, hvad de har at tilbyde vores unge mennesker”, siger Jørn Thrane.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For Ligeværd handler det ikke om, at unge helst skal tage deres STU udenfor Sønderborg.

“Det handler om at hver enkelt af de unge får det tilbud, som passer til ham eller hende. Om det så er indenfor eller udenfor kommunegrænsen er uden betydning”, siger Jørn Thrane.

Han opfordrer samtidig kommunen til at få undersøgt, hvordan det går med de STU-elever, der har færdiggjort deres STU.

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...