Lørdag åbnede Alsion dørene for kommende studerende

3. februar 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag kunne kommende studerende få et kig indenfor i Alsion, hvor både SDU og EASV viste deres mange uddannelser frem for de gæster, der kiggede indenfor.

“Unge fra gymnasierne vil opleve en glidende overgang, som betyder mere frihed, hvor de ikke føres igennem alt og heller ikke har mødepligt”, siger afdelingsleder Per Boisen fra SDUs studeieservice.

“Det betyder så også, at alt er de studerende eget ansvar. Nogle har den fornødne disciplin og andre tager første semester om”, siger Per Boisen til SønderborgNYT. Altså gælder det om at have fokus på sit studie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag et sabbatår

Regeringen ser meget gerne, at unge går direkte fra gymnasiet og ind på en videregående uddannelse.

“Men et sabbatår er en rigtig god vej til at finde ud af, hvad man egentlig vil”, siger Per Boisen.

Når de unge mennesker møder på SDU til den første undervisningsdag, så er det med gnist, gejst og en smule nervøsitet.

“Men de unge opdager hurtigt, at de er kommet for at lære og ikke for at vise, hvad de kan”, siger Per Boisen fra studieservice. Og på SDU i Sønderborg, hvor al undervisning foregår på engelsk er en sidegevinst, at de studerende bliver virkeligt stærke i sproget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så bliver de jo en del af et miljø med rigtigt mange nationaliteter”.

ErhvervsAkademiet drysser guldkorn

På ErhvervsAkademiet kommer studerende, der gerne vil have en af de kortere, videregående uddannelser – og EASV har en bred vifte af uddannelser, der er efterspurgte i erhvervslivet, så jobgarantien er større end stor for de studerende, der kommer igennem.

På ErhvervsAkademiet er der heller ikke mødepligt.

“Men det er en rigtig god idé at komme dagligt alligevel. Vi drysser jo alt det nye, de skal kunne, løbende hen ad vejen, så vi bygger langsomt op – og er man ikke  tilstede, så fanger man ikke guldkornene”, siger underviser Karsten Skov. For meget fravær betyder, at for mange guldkorn ikke bliver fanget – og så er man hægtet af.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min drømmestuderende er et menneske, der har disciplin, har lyst til at lære og er rigtigt nysgerrig”, siger Karsten Skov. Uddannelse er ikke noget, som man får, men noget man arbejder for.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...