LOF klar med Kunst og Yoga i Augustiana

16. august 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Et nyt koncept har set dagens lys hos LOF, der i samarbejde med Augustiana arrangerer ’Kunst og Yoga’ for dem, der kunne have lyst til at forkæle sig selv med en spændende og måske udfordrende kunstoplevelse kombineret med dejlig godgørende yoga efterfølgende.

”Augustiana vil gerne danne rammen om forskellige arrangementer, som kan give gæsterne kunstoplevelser ud over det sædvanlige. Konceptet ’Kunst og Yoga’ er netop et initiativ, som passer ind i den ambition”, siger kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen fra Augustiana Kunstpark og Kunsthal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet foregår over fire mødegange den sidste tirsdag i hver måned med start tirsdag den 25. august kl. 16:30-18:00.

At være og at nyde

Hver mødegang starter i kunsthallen, hvor personalet i Augustiana giver deltagerne en introduktion til én af deres udstillinger og løfter sløret for tankerne bag udstillingen. Herefter foregår yoga-delen, som enten finder sted udendørs i museumsparken, hvis vejret tillader det, eller på 1. salen af palæet med udsigt til Augustenborg fjord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Yogatimen ledes af uddannet yogainstruktør, Nadja Hultgreen, som tager udgangspunkt i Hatha-yogaen, der veksler mellem statiske og dynamiske øvelser, styrke og stræk, og bevægelse og afspænding.

”Vi synes at kombinationen af kunst og yoga kan noget særligt, og glæder os til at give deltagerne en oplevelse, der forkæler både krop og sind i de smukke rammer på Augustiana, som vi er meget glade for at arbejde sammen med omkring projektet”, fortæller skoleleder i LOF, Louise Weiss Peterse i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så er man draget af æstetik og interesserer sig for samspillet mellem krop og sjæl, og har man lyst til at forkæle sig selv med en kunstoplevelse og afstressende yoga én gang om måneden hen over efteråret, ja så skal man blot melde sig til på LOFs hjemmeside, hvor man kan finde yderligere information om arrangementet eller på tlf. 25 73 42 10.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...