Louis Nielsen: Casting til Årets Brillelook 2015

29. maj 2015 Sundeved

Torsdag 4. juni tidsrummet fra kl. 14.30 til 17 er der hos Louis Nielsen i Jernbanegade i Sønderborg mulighed for at blive castet og få taget professionelt modelfoto til landets største brillemodel-konkurrence, Brillelook 2015, som Louis Nielsen står bag. Castingen foregår i samarbejde med The Body Shop i Borgen og frisør Madeby.us på Ringgade.

Hos Louios Nielsen er de klar til at tage mod konkurrencedeltagere.

Hos Louios Nielsen er de klar til at tage mod konkurrencedeltagere.

“Vi skal have fundet Sønderborgs bedste brillelook, og hvis det går helt, som vi drømmer om, finder vi også den mand eller kvinde, der i august kan vinde den landsdækkende finale i vores konkurrence Brillelook 2015, som foregår ved et stort show i København”, siger retailchef Kasper Nørgaard fra Louis Nielsen.

I spidsen for casting-holdet står fotograf Morten Degn, som tager fotos af alle interesserede, efter at de er blevet stylet med briller, har fået sat hår af Madeby.us og har fået det sidste touch med makeup af The Body Shop.

“Alle, der kommer med i castingen, bliver naturligvis tilmeldt den landsdækkende konkurrence, men derudover finder vi her i Sønderborg også en lokal vinder”, siger Kasper Nørgaard.

Sønderborg-vinderen får en komplet brille/solbrille hos Louis Nielsen samt fine præmier fra The Body Shop og Madeby.us, ligesom der er goodiebags til alle, der bliver castet.

Charlotte Schou, en tidligere vinder, der både ser godt ud og ser godt ud.

Charlotte Schou, en tidligere vinder, der både ser godt og ser godt ud.

Brillelook 2015 foregår på www.facebook.com/louisnielsen, hvor det også er muligt at tilmelde sig direkte. Alle, der går med briller – uanset om det er for at se godt eller for at se godt ud – kan være med.

Alle myndige personer over 18 år kan deltage, og der er sidste tilmeldingsfrist mandag 22. juni 2015 kl. 12.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk