Målet er nået – ni kursister siger farvel til BC SYD

30. oktober 2015 Uddannelse

Ni kursister fra private og offentlige virksomheder i lokalområdet kan nu kalde sig Administrativ Koordinator uddannet fra Business College Syds Kursus- og Kompetencecenter. I denne uge afslutter kursisterne det sidste modul, der omhandler kvalitet og evaluering.

dk/wp-content/uploads/2015/10/DSC_0032-300×200.jpg” alt=”Fra venstre: Helle Bonefeld, Pia Andersen, Laila Mejlvang Ellegaard, Tina Olsen, Stephanie Johanne Petersen, Helle Nissen, Anni Brigitte Henriksen, Lene Michelle Varming. ” width=”300″ height=”200″ /> Fra venstre: Helle Bonefeld, Pia Andersen, Laila Mejlvang Ellegaard, Tina Olsen, Stephanie Johanne Petersen, Helle Nissen, Anni Brigitte Henriksen, Lene Michelle Varming.

Det er første gang Business College Syd udbyder uddannelsen, der har til formål at give medarbejdere med administrative funktioner redskaber til at blive bedre til at agere på et arbejdsmarked i forandring. Der er stor efterspørgsel efter omstillingsparate og forandringsparate medarbejdere, der selv kan skabe sammen-hæng og overblik over arbejdsopgaver.

For at opnå en vekselvirkning mellem de teoretiske emner og kursisternes egne erfaringer er uddannelsen modulopbygget med et overordnet tema for hvert modul. Kursisterne har fået redskaber, de kunne afprøve på deres egen arbejdsplads efter kurset.

Glade kursister

”Nu kan jeg bidrage mere kvalificeret med forslag til forandringer”, siger Anni Henriksen fra Sønderborg Fornikling og Helle Bonefeld fra Sønderborg Kommune fortsætter:

”Jeg har fået redskaber til at analysere og strukturere mine opgaver og de processer, jeg er involveret i, der er bare super”.

Der har været stor tilfredshed med kurset, der har formået at kombinere det faglige med personlig udvikling. ”Jeg har fået et netværk af personer fra andre arbejdspladser, som oplever de samme udfordringer som jeg, og som jeg kan sparre med, og jeg håber, vi vil mødes efter kurset”, siger Tina Olsen, der arbejder i Danfoss’ HR-afdeling.

”Medarbejdere, der arbejder som administrativ koordinator, har manglet en uddannelse tilpasset deres rolle i organisationen. Der er mange tilbud til ledere, men ikke andre medarbejdere, som binder organisationen sammen”, siger underviser Tove Lau Andersen.

Fakta om uddannelsen

Administrativ koordinator er en uddannelse, der er sammensat af 6 moduler med fokus på forandringsprocesser, kommunikation og Lean, arbejdsplanlægning, skriftlig kommunikation, mødeledelse og kvalitetssikring. Varighed 16 dage.

 

Nyt hold starter i februar 2016.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk