Mand ledte efter kvinde med store bryster

20. juni 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En mand skabte onsdag aften bekymringer og frygt ved en noget underlig opførsel.

Kl. 20:45 ringede han på døren i en lejlighed på Morbærhegnet i Sønderborg. Manden har tilsyneladende ikke noget sprog – i hvert fald holdt han en mobiltelefon op, hvor der var en tekst der angav, at manden har Parkinson syge og at han ledte efter en kvinde med stor barm, der skulle bo i nærheden, oplyser radio Als.

Beboeren i lejligheden, en 21-årig kvinde, fandt det hele temmelig ubehageligt og derfor jagede hun manden væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 22:06 blev politiet igen alarmeret, denne gang fra flere andre lejligheder i samme område. Her havde manden igen henvendt sig med det noget særprægede budskab.

Manden beskrives som 45-50 år gammel og udenlandsk af udseende. Han var iført en ternet eller stribet skjorte og brune knickers. Med sig havde han, udover mobiltelefonen, også en bærepose.

Manden er tilsyneladende ikke farlig og han har ikke gjort noget ulovligt, han henvendte sig kun ved lejlighederne, hvilket budskabet taget i betragtning, også kan virke temmelig generende.