Mandag åbner Kunstskolen dørene for de unge

29. august 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Kunstskole åbner dørene mandag, hvor de helt unge elever som har første skoledag.

Talentholdet BGK, Billedkunstnerisk Grundkursus for 18 – 25 årige, med 10 motiverede unge mennesker, skal igennem et helt år med spændende undervisning med kunstnere fra Sønderborg og resten af Danmark.

De skal undervises i maleri, tegning, grafik, foto, video og meget mere for, at blive klar til at fortsætte på diverse videregående, kunstneriske uddannelser, skriver kunstskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De bliver dog ikke de eneste elever, som skal gå på kunstskolen et helt år.

Ny skole i skolen

Som noget nyt, starter en helt ny skole for de 15-18 årige, nemlig SKD, Skolen for Kunst og Design.

SKD eleverne starter også på mandag og skal til dagligt lave kunst i de flotte lokaler på Kunstkolen kl.  9 – 14.30 .

Kunstneren Iris Fridriksdottir, som for nylig fik tildelt Sønderborg ArtPrize, bliver deres hovedlærer og skal bl.a. undervise eleverne i tegning, skulptur og collage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om BGK og SKD på Sønderjyllands Kunstskoles hjemmeside.

Kursussæsonen for aften- og dagshold, weekend- og ugehold på Sønderjyllands Kunstskole, starter 16. september.