Mangel på køreprøver i Sønderborg presser elever og kørelærere

Mobergs Køreskole. Privat foto

Mobergs Køreskole. Privat foto

8. november 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad skal vi sige til elever og forældre, når de spørger efter køreprøver i Sønderborg? Sådan spørger Claus Dam Johansen fra Mobergs Køreskole.

”Det gælder både køreprøver til personbil og til trailer og vi kørelærere er så trætte af hele tiden at bede om at få prøver lagt ud og det må være myndighedernes opgave at planlægge på en måde, så alle elever kan komme til køreprøver og også holde øje med, om der tilbydes prøver nok”, siger Claus Dam Johansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kørelærere bestiller køreprøverne online og der er ikke flere ledige tider i Sønderborg i år

”Færdselsstyrelsen må være ærlig omkring, at de ikke har prøvesagkyndige nok og heller ikke økonomi til at få det bragt i orden. Flere steder er det ældre politifolk, der er prøvesagskyndige og en del af dem stopper nu og der er ikke uddannet nye til at tage over”, siger Claus Dam Johansen og kalder det for mangel på planlægning.

I Sønderborg er der ikke flere ledige prøvetider i år – og ifølge Mobergs Køreskole betyder det, at de elever, der er tæt på at kunne gå op til prøve, de skal have ekstra køretider for at holde færdighederne ved lige. Det gøre det dyrere for dem at få deres kørekort.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT har kontaktet Færdselsstyrelsen for en kommentar, men de er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...