Marianne Krarup: Potentialedagen har allerede givet pote

24. juni 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Leder af Sønderborgs Kompetence og Integrationscenter, Marianne Krarup, har brugt noget tid på at gå og tænke på, hvad det kommunale center fik ud af at holde en såkaldt potentialedag, hvor hun selv og flere af hendes ansatte, erhvervsledere og flygtninge mødte hinanden i Alsion.

“Jeg mener, at erhvervslivet nu er bevidst om, vi eksisterer og at vi lytter til, hvad der bliver sagt”, siger Marianne Krarup til SønderborgNYT. Altså har erhvervslivet fået en fornemmelse af, at det hjælper at kontakte kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er til hver en tid parat til at rykke ud, når det handler om såkaldte integrationspladser i erhvervslivet – både de til praktik, uddannelse eller faste job”, siger Marianne Krarup.

Ret nyt er, at Asylprojektet med Jørgen Mads Clausen i spidsen er gået i samarbejde med Kompetence- og Integrationscentret.

“En af vores opgaver er at sørge for, at de flygtninge, der skal ud i virksomhederne kommer på et såkaldt speed-dansk-kursus, så de kan snakke med deres kolleger. Kan man ikke bidrage i en samtale, så oplever man isolation”, siger centerlederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Krarup og hendes stab kender også til lovgivningen på området.

“Så vi kan hjælpe sådan, at virksomheder og flygtninge ikke træder forkert – og vi kan finde muligheder, så tingene lykkes”, siger hun.

På selve dagen

“På dagen, hvor vi allesammen mødtes, blev der lavet aftaler med flere virksomheder, der tilbyder sig som praktiksteder, så nu er listen af den slags på ni”, siger Marianne Krarup, der gerne vil have endnu flere med i gruppen.

“Jeg glæder mig desuden over, at der var virksomheder, der fik lavet aftaler med nogle flygtninge”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser sig, at der kan ske mange ting, når mennesker mødes – og derfor arbejdes der på at sikre, at kommune, erhvervsliv og flygtninge også mødes i fremtiden, så der kan laves forskellige aftaler til gavn for alle tre parter.

Læs mere om Potentialedagen HER

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...