Næsten halvdelen af de svage ældre i dag modtager ingen former for hjælp – hverken fra familie, venner, hjemmehjælp eller privat købt hjælp.
I 2007 var det hver tredje, der ikke fik hjælp.
Svage ældre, er ældre, der selv vurderer, at de ikke kan udføre én eller flere hverdagsopgaver uden hjælp, som for eksempel at gå udendørs, tage tøj på eller gå i bad.
Selv blandt de allersvageste ældre, som har behov for hjælp til mere end én hverdagsopgave, er der mange, der ikke modtager hjælp.
Udviklingen ser udelukkende ud til at skyldes, at langt færre i dag får hjemmehjælp til praktiske opgaver.
”Det er en markant udvikling, at antallet af svage ældre, der modtager hjemmehjælp til praktiske opgaver er faldet så drastisk. Vores analyse viser, at udviklingen ikke kan forklares med, at de ældre er blevet mere selvhjulpne, for eksempel som konsekvens af introduktionen af rehabilitering i ældreplejen, eller generelt på grund af sund aldring. Det tyder derimod på en ny kommunal visitationspraksis, i forhold til hvem der får tildelt hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, som i dag er langt mere målrettet de allersvageste ældre end tidligere”, vurderer professor Tine Rostgaard.
Hun står bag undersøgelsen, som VIVE har lavet for Ældre Sagen.
Stort fald i hjemmehjælpen til praktiske opgaver
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 10.000 danskere over 67 år, der blandt andet har svaret på spørgsmål om hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver. Undersøgelsen viser, at andelen af svage ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver, som eksempelvis rengøring, er faldet fra 43 procent i 2007 til 25 procent i 2017.
”Man kunne forvente, at noget af faldet i hjemmehjælp til praktiske opgaver kunne forklares ved, at de ældre er mere friske og rørige end tidligere, eller at flere har en ægtefælle, fordi levetiden for især mændene er steget. Men selv når vi kontrollerer tallene for denne udvikling, så er sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver langt mindre i dag sammenlignet med tidligere”, forklarer Tine Rostgaard.
Undersøgelsen viser, at hjemmehjælpen til praktiske opgaver over tid er blevet mere målrettet til de ældste og de svageste, og også at de ældre med en ægtefælle har mindre sandsynlighed for at få hjælp til rengøring. Det er ikke uventet, da ægtefællen forventes at tage sin del af de huslige opgaver, men det er også tilfældet, når ægtefællen selv har helbredsproblemer. Desuden er det især mændene og den yngre del af de svage ældre, som i dag hverken modtager hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre, og derfor står uden hjælp.
Flere af de ældre med en høj indkomst kompenserer for den manglende hjælp ved at købe eksempelvis rengøring hos private firmaer.
Hjemmehjælperen yder den personlige pleje
Blandt de ældre, der har brug for hjælp til personlig pleje som for eksempel til at tage et bad, er det primært hjemmehjælperen, som står for dette. Ved tildelingen af hjemmehjælp til den personlige pleje ses ikke samme forskelle i forhold til de ældres alder og køn, eller om de har en ægtefælle.
”Noget tyder på, at de forskellige former for hjemmehjælp ikke tildeles ud fra de samme kriterier. Det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at alder, køn og ægteskabelig status ikke ser ud til at spille en rolle ved tildelingen af hjælp til den personlige pleje, mens det ser ud til at have en betydning i forhold til, hvem af de ældre der får hjælp til de praktiske opgaver,” siger Tine Rostgaard.
Hvem er de svage ældre?
Begrebet ’svage ældre’ dækker over en bred gruppe af ældre, der vurderer, at de ikke kan udføre en eller flere af følgende hverdagsopgaver uden hjælp:
Gå på trapper
Gå udendørs
Gå omkring i hjemmet
Vaske sig/gå i bad
Klippe tånegle
Tage tøj eller sko af og på
Købe ind/bære varer hjem.
Live TV
