Masser af gæster til fernisering på kunst fra Kina og Grænselandet

Arkivfoto
Arkivfoto
22. januar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kim Nørballe fra Augustiana var mere end bare lykkelig, da han så, hvor mange mennesker, der var stimlet sammen  til ferniseringen på den kinesiske udstilling søndag eftermiddag.

”Jeg håber nogle af jer nåede at få fat i et glas med lidt i. Jeg har ikke glas nok til alle, så vi må stiftes”, siger Kim Nørballe, der glæder sig over, der også er mange gæster, som har taget turen fra Tyskland.

”Det er sådan, det skal være og det store fremmøde må også få de lokale polikere til at se, at stedet her kan noget. Og så må de se at få det købt”, siger Kim Nørballe, inden han giver ordet til byrådets Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er dejligt at åbne en dobbeltudstilling her. Udstillingen fra Flensborg Fjords Kunst- og Kulturforening i det Røde Palæ og så den kinesiske udstilling her i det Hvide Palæ”, siger Stephan Kleinschmidt.

”Lige for tiden fejrer vi Kinesiske Dage, Vi er rigtigt godt med, når det handler om kultur. Og godt nok er Aarhus kulturhovedstad, men Sønderborg er en kulturby med format”, siger Stephan Kleinschmidt.

Ved indgangen sad Shihua Wang Mogensen med sin pensel og tilbød gæsterne at skrive deres navn med kinesisk kalligrafi på et ark, som så kunne tages med hjem som et minde fra Kinesiske Dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grænseland

Flensborg Fjords Kunst- og Kulturforenings censurerede udstilling i det Røde Palæ handler om grænser.

”Censurerede udstillinger er gode og den her vandreudstilling giver os chancen for at vise kunst på højt niveau”, siger Bente Sloth Møller fra Kunst- og Kulturforeningen.

”Det med censur giver den enkelte kunstner noget at arbejde hen imod. Det er i censuren, de får feedback på deres værker fra mennesker med indsigt”, siger Bente Sloth Møller til SønderborgNYT.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...