Mentorer kan hjælp skoleelever til bedre trivsel og bedre karakterer

Mentor og elev. Pressefoto
Mentor og elev. Pressefoto
2. april 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Emil Leonhard og Søren Herborg fra Sønderborg har gennem flere år været frivillige mentorer for børn i folkeskolen og de har hjulpet med det faglige og også andre udfordringer, som børn kan have.

”Under Corona-nedlukningen oplevede vi tydeligt, hvor negativt nedlukningen påvirkede skolebørnenes skoleglæde og faglighed. Derfor har vi oprettet virksomheden DinMentorDK. Vores ønske er at hjælpe elever i Sønderborg med at få skoleglæden tilbage og samtidig give dem et fagligt skub”, siger Emil Leonhard, som er gymnasieelev, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kører lige nu en kampagne med ekstra lave priser frem til sommerferien. Det gør vi i håbet om at hjælpe elever med at nå i mål. Vi har lige nu fem mentorer klar til at hjælpe, men vi har mange engagerede mentorer for øje hvis vi, som vi forhåbentligt gør, får brug for det”.

Emil Leonhard tror på, at de allerbedste mentorer for børn er unge mennesker.

”Børn snakker tit bedre med unge mennesker end de gør med voksne og det giver en slags fortrolighed mellem mentoren og eleven. Det giver tryghed”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mentoren hjælper eleven med det faglige og når nu vedkommende har ’læreren’ helt for sig selv, så er det noget, der rykker.

”Vi kommer i dybden med fagene. Det bliver man dygtigere af og det giver eleven selvtillid – og når man har modet til at række hånden op i klassen, når læreren stiller spørgsmål, så er det mere rart at gå i skole”, siger Emil Leonhard.

Løsninger mod eksamensangst

DinMentorDK står også klar til at hjælpe de elever, som er bange for at gå til eksamen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dem kan vi hjælpe med struktur og vi kan hjælpe dem til at blive bedre i de fag, hvor de måske halter. Det giver overblik og større selvsikkerhed. Er man blevet dygtigere og derfor også fået mere selvsikkerhed, så er en eksamen ikke skræmmende”, siger Emil Leonhard.

”Det handler rigtigt meget om at motivere – og det gøres ved at lade eleven opdage, at han eller hun bliver bedre”.

Er du forældre til et barn, som kan have gavn og glæde af lidt ekstra hjælp, så kan du kontakte mentorerne på din-mentor.dk

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...