Mere fleksibel SFO-model skal sendes i høring

10. december 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

En ny SFO-model med styrket kvalitet og indhold og samtidig med en mere fleksibel prisstruktur, der holder forældrebetalingen nede. Den er et enigt Børne- og Uddannelsesudvalg klar til at fremlægge for byrådet og sende i høring.

Børn i SFO. Foto: Kim Toft Jørgensen

Børn i SFO. Foto: Kim Toft Jørgensen

Artiklen fortsætter under annoncen

Løsningen fremlægges af et enigt udvalg og efter et grundigt forarbejde i en gruppe med både forældre, lærere, skoleledere og faglige organisationer, og dermed skulle mange måneders diskussion om takster i kommunens SFO’er gerne være løst, ligesom et frafald, som tog fart i sidste skoleår, gerne skal vendes endegyldigt, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Valgmuligheder

Princippet i den nye prisstruktur er, at man kan vælge et morgenmodul fra kl. 6.30, som kun gælder indtil skoledagens begyndelse, og det vil koste 364 kr. om måneden. Nu varer det til kl. 13 og koster 1004 kr. om måneden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan også nøjes med at vælge et eftermiddagsmodul fra skoledagens slutning til kl. 17. Det vil koste 1091 kr. om måneden.

Hvis man vil have barnet i SFO også i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien, dagen efter Kristi pengeHimmelfart samt i skoleferien i august, koster det et tillæg per måned på 409 kr. til modulerne, som betales i 11 af årets måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vælger man SFO i den del af skoleferien, der ikke ligger i august, bliver der en takst på 750 kr. per uge.

Har man brug for alle moduler, er betalingen tilsammen 1863 kr., men der bliver en pakkerabat på 288 kr., så prisen lander på 1575 kr. per måned – altså tæt på den nuværende heldagsbetaling, som er på 1550 kr.

Prisen spiller en rolle

Hvis man – som mange – kun har brug for SFO om eftermiddagen, kommer det altså nu til at koste 1500 kr. med feriepakken. Hidtil har man skullet betale en fuldtids-plads, hvor taksten i en periode var oppe på 1826 kr. per måned. Og den pris var den samme efter skolereformen, som ellers gav færre timer i SFO’en om eftermiddagen, da skoledagen blev længere.

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...