Minister klar med bøder til skoler der ikke gør noget ved mobning

10. oktober 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby har besluttet at oprette en national klageinstans, der blandt andet skal kunne straffe skolerne økonomisk, når de ikke gør noget imod mobning.

Håbet er, at klageinstansen nedbringer antallet af børn og unge, som bliver mobbet. Men uden at medføre tusindvis af klager og bøder til skolerne, understreger ministeren.

“Jeg håber, det får en disciplinerende effekt, så man lokalt begynder at arbejde mere seriøst med mobning”, siger Ellen Trane Nørby til Berlingske.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det handler ikke om at slå bestemte institutioner i hovedet, men erfaringer fra Sverige og Norge viser, at et klageorgan med sanktionsmuligheder medvirker til en stærkere lokal forebyggelse af mobning”.

Klageinstansen skal ifølge avisen oprettes under Dansk Center for Undervisningsmiljø. Den kan behandle sager fra både elever på folkeskoler, fri- og privatskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Mens tiltaget roses af Børns Vilkår, så er både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen forbeholdne.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...