Mobning skal stoppes – dreng får støtte med motorcykelkortege

Jan Alnor Behrens mobiliserer motorcykelfællesskabet mod mobning

Jan Alnor Behrens mobiliserer motorcykelfællesskabet mod mobning

4. april 2025 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

Et stærkt lokalt fællesskab sætter endnu engang handling bag ordene i kampen mod mobning. En ung dreng, der gennem længere tid har været udsat for grov mobning, får nu mulighed for at opleve en helt særlig dag – med buldrende motorcykler og varme hjerter som ledsagere.

Bag initiativet står Jan Alnor Behrens, der har taget sagen i egen hånd for at give drengen en oplevelse, han sent vil glemme.

“Så er den gal igen. Min gode kammerats søn har i en længere periode været udsat for grov mobning, og det skal stoppe. Lad os, som så mange gange før, samles og vise, at vi ikke accepterer mobning”, siger Jan Alnor Behrens til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Drengens ønske er at blive eskorteret på motorcykel fra Nybøl Kirke til en fest i Nordborg. Det bliver en markering med både lyd og synlighed – et symbol på støtte, opbakning og sammenhold.

Konvojen samles søndag den 11. maj 2025 klokken 10:15 på Østervænget, hvorefter deltagerne kører i samlet flok mod kirken. Når drengen træder ud, vil han blive mødt af et hav af motorcykler – til ære for ham og som et klart signal om, at mobning ikke tolereres.

“Håbet er, at mange vil støtte op om denne begivenhed mod mobning,” lyder det Jan Alnor Behrens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen afsluttes i Nordborg, hvor der vil være mulighed for at slukke tørsten med en kold øl eller vand for de fremmødte. Arrangementet er et blandt flere initiativer, som Jan Alnor Behrens har stået bag gennem årene, og det er endnu et vidnesbyrd om, at lokalsamfundets opbakning kan gøre en reel forskel.

17. juli 2026 112, Augustenborg

Falske bankbude anholdt efter svindel mod ældre

17. juli 2026 112

To ældre borgere i Augustenborg kan få deres penge og værdier tilbage, efter at politiet samme dag anholdt to mænd, som er sigtet for at have udgivet sig for at være bankfolk. Syd- og Sønderjyllands Politi modtog fredag den 10. juli to anmeldelser fra ældre borgere i Augustenborg, der kort forinden var blevet udsat for […]

Læs mere...