Anders Munch & Broderskabet har nu været på landevejen med deres Kim Larsen og Gasolin show siden 1995 og rejsen fortsætter.
Bandet lægger vejen forbi Sønderborghus den 7. marts.
”Vi er rundt i hele landet og hylder den folkekære spillemand Kim Larsen”, siger Anders Munch i en pressemeddelelse.
Og i fremtiden er det også med toner og tekster skrevet af bandet selv”.
Munch & Broderskabet har spillet til stort set alt!
Bandet har spillet til stort set alt – fra barnedåb, konfirmationsfest, guldbryllupper til festivaler, byfester og halfester. Anders Munch har desuden været i Go’aften Danmark i forbindelse med Kim Larsens 60 års fødselsdag. De har spillet til koncerter i hele Skandinavien, på Færøerne, i Tyskland og i Spanien. Endelig har Anders Munch også deltaget i TV2-programmet ”Vi holder Danmark i live”.
Postkortet fra Kim Larsen
På koncertturneen medbringer Anders Munch postkortet fra Kim Larsen og fortæller også historien bag postkortet. Der kommer også historier bag om flere af sangene, hvorfor er de skrevet og hvad sangene egentlig handler om.
Munch & Broderskabet
Bandet består i dag af Anders Munch, vokal og guitar, Klaes Lindgren, leadguitar og kor, Niels Præstholm, bas og kor samt Kim Thomsen, trommer og kor.
Bandet vægter den ‘rene vare’. Intensitet og dynamik – og der næres dyb respekt for de traditionelle rødder i musikken. Bandet har et bredt og alsidigt program med egne sange samt toner fra Kim Larsen og Gasolin og har specialiseret sig i både at spille og fortolke Kim Larsens musik.
I fremtiden vil bandet byde på flere egne sange.
Billetten køber du HER på LINKET