Når flyet letter fra Sønderborg går turen igen mod øerne

To øer igen på ruteplanen fra Sønderborg Lufthavn. Arkivfoto

To øer igen på ruteplanen fra Sønderborg Lufthavn. Arkivfoto

13. november 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

To britiske øer vender tilbage på rutekortet fra Sønderborg Lufthavn, når planerne for sommeren 2026 bliver til virkelighed. Ifølge Finn Granberg Hansen og Lillian Granberg Thøgersen, der står bag Bornholm med fly, betyder det, at både Isle of Man og Jersey igen kan nås uden mellemlandinger – noget mange lokale rejsende har efterspurgt.

Tidligere har ruterne været en del af lufthavnens sommerprogram, og de har samlet både erfarne rejsende og dem, der blot ønsker en anderledes ferieoplevelse tættere på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finn Granberg Hansen og Lillian Granberg Thøgersen fortæller, at der er en tydelig interesse for rejser, hvor udgangspunktet er Sønderborg Lufthavn.

“Det er altid en særlig fornemmelse at sende gæsterne afsted herfra, og vi forventer, at der igen bliver godt gang i sommertrafikken. Samarbejdet med Alsie Express betyder, at vi kan fastholde lokale afgange, og det er vigtigt for os”, siger Finn Granberg Hansen.

Mere information om flyrejserne kan findes på Bornholm med flys hjemmeside, oplyser rejsebureauet.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...