Nærbetjent fik dobbelt fangst i Nordborg

21. august 2014 Uncategorized

Takket være en dygtig og vågen nærbetjent i Nordborg fik politiet onsdag dobbelt fangst, da man fandt både en stjålet traktor og flere andre tyvekoster.

Nærbetjenten havde hørt om et tyveri af en meget stor Fendt traktor i Tyvse ved Tønder. Da betjenten kender sine beboere i Nordborg havde han en mistanke om, hvor traktoren måske kunne befinde sig og det gjorde den.

Politiet fandt ikke nogen hjemme på stedet, men der stod en campingvogn, der tiltrak betjentens opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

  • Vi ransagde den og den indeholdt en del ting, der formodes at være tyvekoster, siger Mads Hansson fra politiet til Radio Als.

Politiet fandt CD’er, DVD´er og en stor pose med en masse hjerteformede varmedunke.

  • Der må da være nogen der mangler dem. De kan bare kontakte os så kan de afhentes her på politigården, siger Mads Hansson.

Traktoren blev afhentet af en meget glad ejer, der kunne fortælle, at en så stor traktor har en værdi på den dyre side af en million kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet skal nu have en snak med de mennesker, der bor på stedet.

Skrevet af: Ole [email protected]
1. december 2023 Erhverv, Sønderborg

Der skal laves en miljøvurdering af det kommende Netto-byggeri ved Porten

1. december 2023 Erhverv

Byggeriet af en ny Netto-butik ved Porten er forsinket – og den oprindelige plan med at gå i jorden i uge 30 blev skubbet. ”Det trækker ud, så vi kommer formentlig ikke i jorden før august-september, men forventningen om åbning i foråret 2024 er fortsat intakt”, sagde Jacob Krogsgaard Nielsen fra Salling Groups pressehold til […]

Læs mere...