Danmarks Frie Forskningsfond giver 333 millioner kroner til 65 forskningsprojekter indenfor den grønne omstilling. Midlerne skal bruges til at hjælpe talentfulde forskere på vej og på den måde sikre nye, originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for blandt andet klima, natur og miljø.
Projekterne omfatter et bredt spektrum af forskning inden for den grønne omstilling. Det glæder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
”Jeg er glad for at se alle idéerne og den store interesse, der har været for forskning i grøn omstilling i de udvalgte projekter. Det er godt at se, at de grønne forskningsmidler, vi fra Christiansborg har afsat, nu er ude at leve i konkrete projekter. Jeg vil også gerne rose, hvordan hele den danske forskningsverden byder ind. Der er brug for et bredt, tværgående blik, hvis vi skal kunne løse klimaudfordringerne”, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Mads Clausen Instituttet har igennem lang tid arbejdet intenst med udviklingen af vedvarende energikilder, grøn omstilling og FN’s verdensmål generelt, siger professor Horst-Günter Rubahn, direktør for Mads Clausen Instituttet:
”Det glæder mig utrolig meget, at indsatsen bærer frugt nu, og at det er to af vores mest talentfulde, kvindelige forskere og lederen af vores solcelleaktiviteter, som får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond”.
To af modtagerne er nemlig lektor Vida Engmann og lektor Roana Melina de Oliveira Hansen, der begge modtager 2,9 millioner kroner.
Vil efterligne træernes blade
Vida Engmanns projekt er inspireret af naturen og omhandler fremstillingen af kunstigt kloroplast ved hjælp af nanopartikler, som skal optimere den proces, hvor solens energi kan bruges til at producere elektricitet og brint.
”Populært sagt kan du sige, at projektet til en vis grad handler om at kopiere de processer det foregår i et blad, der hænger på et træ. Naturen har gennem tiderne brugt komplekse biologiske nanoskala-strukturer til at høste sollys og omdanne det til kemisk energi, der fremmer væksten af planter rundt om i verden. Inspireret af sådanne fotosyntetiske processer, vil jeg i dette projekt udvikle ArtPlast, en syntetisk platform til bioinspirerede organiske nanopartikler, der faciliterer fotosyntetiske processer på samme måde som naturen så præcist har perfektioneret det”, siger Vida Engmann.
Hun fortæller videre, at projektet ikke blot stræber mod at levere nye solenergi konverterings- og energilagrings-teknologier, men også vil gøre dette, på samme måde som i naturen, på en grøn måde, uden at nedbryde de organiske bestanddele de er bygget af.
Elektronisk supernæse skal forhindre madspild
Roana Melina de Oliveira Hansen modtager penge til at forske i en ny type biosensor, som gør det muligt at foretage en nøjagtig forudsigelse af holdbarhedsdatoen for kødprodukter. Dermed mindskes madspil meget betydelig.
”Det er målet, at vi med dette projekt med stor præcision og sikkerhed bestemme friskheden af kød og fisk, og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Vi er naturligvis stolte og beærede over denne bevilling, hvilket betyder, at vi bl.a. kan ansætte en forsker, så vi kan tage det næste forskningsmæssige skridt”.
Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året.
Endvidere er leder af solcellegruppen ved NanoSyd, professor mso Morten Madsen, partner i et projekt, som ledes af DTU Energi. I projektet undersøges hvordan Internet-of-Things-sensorer kan forsynes gennem mikroenergikonverterings- samt lagrings-teknologier.
