NemID bliver til digitale MitID

15. marts 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 2022 vil det ikke længere være muligt at bruge NemID.

Det skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

NemID skal erstattes af en digital løsning, som kommer til at hedde MitID.

Det er virksomheden Nets, der stod for NemID, der også skal stå for den nye digitale løsning MitID.

‘Med MitID sørger vi for, at den nationale, digitale infrastruktur også fremadrettet vil være et stærkt fundament for det digitale Danmark. Samtidig sikrer vi, at brugerne fortsat kun har ét sikkert, digitalt ID, som de er trygge ved at bruge. Det er en vigtig brik i den gode relation mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder,’ siger direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slut med pap

NemID lukker først officielt i 2022, men allerede fra sommeren 2021 vil MitID kunne bruges. De efterfølgende ni måneder skal bruges på at udfase NemID.

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye MitID kommer hovedsageligt til at fungere ved en app, men der kommer også til at være andre alternativer.

‘Der kommer også en række andre muligheder, fx fysiske løsninger til dem, som foretrækker det eller har særlige behov,’ Skriver Finans Danmark i pressemeddelelsen.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...