Niels-Åge Schultz – bedste programmør i de seneste fem år – fik EUC Syd-Prisen

19. december 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

EUC Syd uddeler hvert år EUC Syd Prisen til elever, som har udvist særlig faglig stolthed inden for deres fag. I løbet af efteråret har lærerne haft tid til at indstille en elev eller et hold – og nu er vinderne fundet på skolens fem adresser, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Traditionen tro bliver EUC Syd Prisen uddelt til individuelle elever eller grupper på EUC Syd, som udviser kreativitet, seriøsitet og faglig stolthed i forbindelse med et projekt eller værk.

Den faglig stolthed er omdrejningspunktet for prisen, og derfor fejrer EUC Syd de elever, der viser interesse og nysgerrighed i deres arbejde, der udvikler deres egenskaber og i sandhed viser, hvad man kan opnå, når man både bruger hoved og hænder. Og det fejres på EUC Syds fem adresser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baseret på disse kriterier har skolens faglærere kunnet indstille deres elever eller grupper til EUC Syd Prisen. I år er prisen gået til fire elever: Jacob Jensen, Emil Glasdam A Andersen, Daniel Falk og Niels-Åge Schultz, og en gruppe på to: Thomas Harley Holm og Per Brodersen.

Vinderne fik overrakt EUC Syd Prisen af afdelingscheferne på de forskellige adresser sammen med et diplom og en biograftur for to personer.

I Sønderborg har faglærer Mohamad Mosleh har sendt indstillingen ind for Niels-Åge Schultz , som er datatekniker med speciale i programmering.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Niels-Åge Schultz har været en af de bedste programmører i de seneste fem år. Endda en af de bedste elever i SOP. Fem års hårdt arbejde, loyalitet, dedikation og professionalitet har endt i 12-tal til svendeprøve”.

EUC Syd Prisen

EUC Syd Prisen kan gå til alle elever på EUC Syd. Prisen er til for at fejre de elever, som lægger en særlig indsats i deres arbejde med uddannelsen. I de sidste syv år har EUC Syd kunne vise, hvor stolt skolen er over at have sådanne elever, ved at give en lille ting, men med stor betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver uddelt en EUC Syd Pris i hver af vores fire byer, og det er underviserne, der har kunnet udfylde en indstilling af elever, hvorefter en gruppe medarbejdere har vurderet de indkomne nomineringer og udvalgt vinderne.