Niels Præstholm fylder rundt

6. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bassist og komponist Niels Præstholm fylder rundt i oktober. Art Ensemble Syd fejrer den musikalske ildsjæl med koncert på Sønderborghus.

Musikken har været omdrejningspunktet i bassisten og komponisten Niels Præstholms liv. Niels Præstholm er jazzmusiker og havde indtil for 12 år siden base i København. Gennem årene har han turneret i hele Danmark samt Skandinavien, Europa, USA og Caribien. I 2006 flyttede han med sin kone, Kirsten Andreasen, til Als. Her blev han hurtigt en markant skikkelse i et blomstrende musikmiljø, bl.a. som frontmand i Sønderborgs officielle rytmiske ensemble, Art Ensemble Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

I oktober fylder Sønderborg-musikeren 60 år og gør status over en lang karriere med mange musikalske højdepunkter. Det sker bl.a. ved en stor koncert med Art Ensemble Syd på Sønderborghus den 10. oktober.

Ensemblet har spillet talrige koncerter og er bl.a. kendt for at have optrådt med en lang række gæstesolister, bl.a. danske navne som Sebastian, Søs Fenger, Tue West, Thomas Buttenschøn og Povl Dissing.

Som ensembleleder og hovedkraft bag NŸD Jazz Festival er Niels Præstholm en mand med mange jern i ilden. Igennem sit virke som formand for Dansk Musikerforbund Sønderborg og som underviser på Musikalsk Grundkursus er Niels Præstholm en væsentlig del af udviklingen af vækstlaget i Sønderborgs blomstrende musikliv.

13. september 2024 Gråsten, Samfund

Masser af gæster til Job- og Boligmesse

13. september 2024 Gråsten

Fredag eftermiddag kom der samlet flere end 600 tyskere og også danske, som ikke er bosat i Sønderjylland til Bo- og Jobmesse i Ahlmannsparken i Gråsten, hvor virksomheder fra de fire sønderjyske kommune kunne fortælle om de gode jobmuligheder, ejendomshandlere om billige boliger og landdistrikskoordinatorer fortalte om mulighederne for at bo i landsbyidyl og være […]

Læs mere...