Nonstop Musikfestival: En hel dag med alt fra klassisk til rytmisk musik

MGK inviterer til årets største musikfestival. Pressefoto

MGK inviterer til årets største musikfestival. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Musikskole bliver forvandlet til én stor musikalsk oplevelse, når 18 unge MGK-elever indtager flere scener under Nonstop Musikfestival lørdag den 5. april 2025 fra klokken 15:00 til 20:00.

Det er MGK-syd Sønderborg, der inviterer til årets største og mest alsidige musikfestival i byen. Her præsenteres et bredt udvalg af både klassisk og rytmisk musik og alt derimellem. Publikum kan opleve strygere, blæsere, solister, ensembler og bands i et tætpakket program med skiftende scener og genrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festivalen har sit afsæt i eleverne på Musikalsk Grundkursus (MGK), som er det sidste skridt før en professionel karriere som musiker. Alle medvirkende er optaget efter en krævende udvælgelsesproces og repræsenterer det musikalske vækstlag i regionen.

Der er fri entré, og alle er velkomne. Mad og drikke kan købes på stedet, og dagens program kan findes på Sønderborg Musikskoles hjemmeside, hvor det er muligt at sammensætte sin egen musikoplevelse, eller nyde hele festivalen fra start til slut, opfordrer Sønderborg Musikskole i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...