Nordals mister kulturelt fyrtårn: Der sker aldrig noget på Nordals

Formand Hans Skov Pedersen lukker Olferts Venner med vemod og lettelse

Privatfoto

Formand Hans Skov Pedersen lukker Olferts Venner med vemod og lettelse

Privatfoto

9. maj 2026 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Efter mange år med koncerter og arrangementer på Nordals er det slut for Olferts Venner, for foreningen, der siden 2009 har stået bag en række arrangementer for lokale borgere, er blevet nedlagt. Beslutningen kommer efter en længere periode med faldende opbakning, fortæller formand Hans Skov Pedersen.

“Det er simpelthen manglende opbakning. Vi har haft et fald i billetsalget gennem længere tid, og coronaen gjorde sit til det. Vi troede egentlig, at vi godt kunne komme i gang igen, men det kom ikke rigtigt tilbage, og så kunne vi komme ud af det nu med skindet på næsen”, fortæller han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lyder det fra Hans Skov Pedersen, der var med til at starte foreningen og har været formand i en stor del af tiden.

Ifølge Hans Skov Pedersen handler det ikke kun om Olferts Venner, men om en bredere udvikling, hvor folk i mindre grad møder op til lokale arrangementer. Han oplever især, at mange gerne vil have, at der sker noget på Nordals, men at det ikke altid bliver fulgt op af opbakning, når arrangementerne faktisk bliver holdt.

“Folk siger, at der aldrig sker noget på Nordals, men når der så sker noget, så er det ikke nemt at få folk til at bakke op om det. Jeg tror, folk har fået nogle andre vaner efter corona. Vi har reklameret meget, men de kommer ikke”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Skov Pedersen er i dag 70 år, og selv om han gerne kunne have tænkt sig, at foreningen kunne fortsætte, mærker han også, at energien ikke er den samme som tidligere. Derfor er beslutningen om at lukke ikke kun forbundet med vemod, men også med en vis lettelse.

“Det er ærgerligt, men vi kunne se, at det var den vej, det gik. Jeg har det egentlig godt med det, fordi vi er kommet ud af det i god behold uden at skylde nogen penge. Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte, men jeg har ikke energien til det”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Hans Skov Pedersen ser tilbage, fylder de gode oplevelser dog også. Olferts Venner har gennem årene haft både koncerter, foredrag og børnearrangementer på programmet med navne som Annika Aakjær, Folkeklubben, Kira Skov, Hr. Skæg og Anders Agger. For Hans Skov Pedersen har det især været de øjeblikke, hvor folk var glade, og arrangementerne lykkedes, der har gjort arbejdet værd at bruge kræfter på.

“Jeg har ikke fortrudt noget. Indimellem har der været nogle sure timer, men så kommer man til et arrangement, hvor folk er glade, og det hele spiller, og så kan man godt fortsætte lidt igen. Det har været sjovt, og man har snakket med en masse mennesker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad lukningen kommer til at betyde for kulturlivet på Nordals, er svært at sige. Hans Skov Pedersen er dog ikke overbevist om, at andre uden videre kan tage over og få det til at fungere, hvis opbakningen fra publikum ikke følger med.

17. juli 2026 112, Augustenborg

Falske bankbude anholdt efter svindel mod ældre

17. juli 2026 112

To ældre borgere i Augustenborg kan få deres penge og værdier tilbage, efter at politiet samme dag anholdt to mænd, som er sigtet for at have udgivet sig for at være bankfolk. Syd- og Sønderjyllands Politi modtog fredag den 10. juli to anmeldelser fra ældre borgere i Augustenborg, der kort forinden var blevet udsat for […]

Læs mere...