Nordals Skolen – er blevet den almindelige og dejlige skole

Arkivfoto
Arkivfoto
14. marts 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Undervisningsministeriet præsenterede den 1. marts et nyt digitalt sammenligningsværktøj – Skolefamilier.

Her har ministeriet samlet landets folkeskoler i familier på tværs af landet, skriver Nordals Skolen i en pressemeddelelse.

Den enkelte skole er kommet i ”familie” med 20-40 andre skoler fra hele landet, der ligner, når man ser på elevernes baggrund, altså de såkaldte socio-økonomiske faktorer.

Her kan man digitalt gå ind og se, hvordan den enkelte skole klarer sig sammenlignet med de øvrige skoler i ”familien”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordals Skolen er bl.a. kommet i familie med skoler i belastede kvarter i Odense, Vejle og Høje Tåstrup.

Vi er glade for og stolte af, at vi i denne sammenligning, klarer os rigtig godt.  Vi har arbejdet hårdt for at udvikle skolen til det, den er i dag. En (U)almindelig dejlig skole.

Facts om Nordals Skolen

Nordals Skolen har i de seneste 3-4 år været på en gevaldig udviklingsrejse. Nordals Skolen er resultatet af en fusion mellem Havnbjerg Skole og Nordborg Skole i august 2013. Så i kølvandet på lærer-lockout og indførelse af skolereformen skulle skolen også finde sin nye identitet. Ydermere blev stort set hele ledelsen skiftet ud i løbet af det første år. Der var ikke noget at sige til, at skolens medarbejdere følte sig sendt en smule til tælling og noget groggy. Al begyndelse er svær, således også Nordals Skolens begyndelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med skolereformen skal alle folkeskolers elever hvert år udfylde en trivselsmåling. Den første blev gennemført i foråret 2015. Skolens resultat var ikke prangende, men bekræftede os dog i, at de indsatsområder vi havde besluttet os for, var de rigtige og nødvendige. Disse arbejdede alle medarbejdere med i hele 2015. Det virkede derfor som en syngende lussing, da Jyske Vestkysten i november 2015, næsten ¾ år efter, at trivselsmålingen var blevet gennemført havde en artikel i Sønderborg-udgaven, der beskrev skolens trivsel som helt i bund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men efter at have sundet os lidt, fortsatte vi det gode arbejde, der var iværksat. Samtidig begyndte skolens personale en udviklingsproces, der skulle munde ud i Nordals Skolen 2.0. Og da resultatet fra trivselsmålingen fra foråret 2016 blev offentliggjort, kunne vi glæde os over, at anstrengelserne havde båret frugt. Vi var gået frem på næsten alle parametre. Ligeledes blev vi nominerede til og vandt en af Sønderborg Kommunes Arbejdsmiljøpriser i oktober 2016.

Sideløbende med dette blev skolen også udtaget til kvalitetstilsyn af Undervisningsministeriet på baggrund af lave karaktere ved afgangsprøverne de foregående 2 år. Vi havde dog selv iværksat tiltag, der skulle støtte op om 9. klasseelevernes sidste år i folkeskolen og gøre dem klar til prøverne i sommeren 2016. Også dette lykkedes. Vi er nu på det forventelige niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad har vi gjort?

 Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle der har sin daglige gang på Nordals Skolen, har været med til at løfte skolen på alle fronter. ”Den gode historie” er det, der fylder noget, og bliver prioriteret. Vi tør stole på vores pædagogiske overbevisninger. Sidstnævnte blev blåstemplet i dag, da undervisningsministeriet valgte at dele filmen om Nordals Skolens pædagogiske indsats, på deres facebook side.

Så alt i alt, er Nordals Skolen i dag en skole, hvor både elever og medarbejdere er glade for at være, og hvor eleverne i højere grad end før, bliver så dygtige, som de kan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi vil ikke prale- men vi kan noget – og vi vil så gerne fortælle Jer om det.

Kom og besøg en (U)almindelig dejlig skole.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...