Nordals Skolen løb i fælles flok for Team Rynkeby

8. april 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

 

Over 400 elever fra Nordals Skolen havde fundet løbeskoene frem og løb i den gode sags tjeneste, da de deltog i Team Rynkeby Skoleløbet 2017. Det samme gjorde iøvrigt 163.000 andre skoleelever fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Med deltagelsen i Team Rynkeby Skoleløbet var Nordals Skolens elever med til at samle penge ind til Børnelungefonden, der arbejder for, at flere lungesyge børn og unge kan få et bedre liv med deres sygdom, sigerer skoleleder Tine Christensen i en pressemeddelelse og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt for os at oplyse eleverne om, at det ikke er alle børn, der er raske og vigtigt, at vi har givet eleverne mulighed for at gøre noget ved denne problemstilling på en aktiv måde”.

Med deltagelsen i Team Rynkeby Skoleløbet, havde den enkelte elev mulighed for at samle penge ind til Børnelungefonden ved at indgå mikro-sponsorater med familie og venner, som var opfordret til at give et beskedent beløb per omgang a 700 meter, eleven løb i forbindelse med løbet.

 Eleverne løb i fællesskab

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var dog ikke afgørende for Nordals Skolen, hvor mange penge den enkelte elev eller skolen som helhed samlede ind. Derimod var fællesskabet omkring løbet i fokus.

“Det vigtigste var, at eleverne var fælles om det her og fik en god oplevelse ved at bevæge sig i fælleskab”, siger Nordals Skolens initiativtager til løbet Cathrine Møller Petersen.

 

 

 

 

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...