Nordals Skolen spiller fodbold efter skoletid

13. januar 2020 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Hver fredag kl. 14 mødes 29 elever fra Nordals Skolen og spiller fodbold sammen på fodboldlinjen. Fodboldlinjen er for både piger og drenge og det hele foregår efter skoletid fredag eftermiddag i hallen ved Nordals Skolen eller ved behov i Nord-Als Idrætscenter.

“Det er fedt at mødes efter skoletid og spille fodbold og være sammen med vennerne. –og det er også fedt at være sammen med to af vores lærere på en anden måde end i skolen”, siger Valdemar Bundgaard og Stinna Jensen, som går i 9 og 7 klasse på Nordals Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordals Skolen har i en årrække tilbudt fodboldlinje for udskolingen, som en del af linjefagsundervisningen på skolen. Kortere skoledage fra det nye skoleår betød bl.a. at linjefagsundervisningen måtte tænkes om – og fodboldlinjen ikke længere kunne være en del af skoledagen.

“Børnene efterspurgte simpelthen fodboldlinjen og fællesskabet på tværs af årgangene og det ville vi selvfølgelig gerne honorere. Samtidig ser vi det også som en stor gevinst for både os og børnene at vi kan være sammen på en anden måde udenfor skoletiden”, siger Kim Hansen, udskolingslærer på Nordals Skolen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fodboldlinjen er et frivilligt, men forpligtende tilbud til børnene som går i 7.-9. klasse. Det er frivilligt om man vil være en del af fodboldlinjen, men er man meldt til, så forpligter man sig også til at komme. Lige som tidligere samarbejder Nordals Skolen med byens fodboldklub, Nord-Als Boldklub omkring linjen. Fodboldklubben stiller materialer og frivillige timer til rådighed.

“Vi har faciliteterne på skolen til at have et sådant tilbud, hallen er perfekt til fodbold om vinteren – og når børnene efterspørger samvær på tværs af årgangene og idræt, ja så var der for mig ingen tvivl. Fodbold er her rammen, men fællesskabet blandt de unge er det primære og det vil vi voksne på skolen gerne være med til at dyrke – også efter skoletid”, siger viceskoleleder på Nordals Skolen Frank Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De voksne som er tilknyttet fodboldlinjen på Nordals Skolen er udover at være lærere på skolen også fodboldtrænere i deres fritid. På fodboldlinjen og på Nordals Skolen er alle velkomne. Man behøver ikke gå til fodbold i forvejen, ej heller gå på Nordals Skolen for at være med.

Lysten til at være en del af et stærkt og betydende fællesskab skal være drivkraften.

 

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...