Nordals Skolens Trust er Årets Film 2017

31. marts 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Nordals Skolen løb med den flotteste af en række filmpriser, der fredag blev delt ud på Sønderborg Teater, hvor masser af filmskabende folkeskoleeleverfra 8. klasserne havde fået pladser i salen.

Skolerne har lavet hver en film ud fra nogle bestemte kriterier og emnet var: Øjeblikket.

“Det har været spændende at se deres film. Mange har gjort det rigtigt godt – og så kan jeg rigtigt godt li’ den måde, der er arbejdet på. Det er meget bedre end at de sidder og læser om andres film”, siger Erik Lorensen, Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af formiddagen fik flere skoler en pris for forskellige ingredienser i filmene. Helt ligesom når Hollywood deler priser ud.

Inden Årests Bedste Film blev afsløret, blev Dybbølskolen kaldt på scenen for at hente Publikumsprisen, hvor det var sms-stemmer, der gjorde udfaldet.

“Der er afgivet 135 stemmer. Nummer tre fik 17 af dem. 18 stemte på nummer to og vinderen vandt med en stemme mere”.

Årets Bedste Film

Tre film var nomineret til at blivet valgt som den bedste og det var Erik Lorenzen, der havde fornøjelsen at stå på scenen og afsløre juryens afgørelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Juryen har kigget på helheden, så det handler om historien, om at den kommer rigtigt frem, instruktion, skuespil og meget mere”, siger Erik Lorenzen.

“Og den bedste film er Trust, som er lavet af Nordals Skolens 8. Y”.

Udover et kæmpe bifald og en lille statue, så fik holdet æren af at bliver kørt fra Sønderborg Teater i en flot amerikanerbil.