Nordborg Marathon påvirker biltrafikken i Nordborg

8. august 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Når der er Nordborg Marathon den 27. august fra kl. 10 til 16 lukkes der for biltrafik fra 9:30 til 16:00 på Stationsvej fra indkørsel til Kvicklys parkeringsplads og Storegade fra Ridepladsen.

Det oplyser arrangørerne af Nordborg Marathon.

I år tilbydes følgende distancer: Marathon, halvmarathon, 10 km, 5 km – halvmarathon Nordals-walk, 10 km Nordals-walk og 5 km Nordals-walk.

For at deltage i marathonløbet skal man være minimum 18 år på løbsdagen og aldersgrænsen på halv-marathon er 16 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også 800 meter løb for børn og det har Brdr. Nørulf A/S som sponsor, oplyser arrangør Dusko Milovic.

Når løberne begiver sig ud på ruterne i Nordborg Marathon, så er det for sidste gang med Dusko Milovic bag roret.

”Jeg har været med helt fra start i 2011 og løbet er vokset fra år til år. Nu er det på tide, at yngre kræfter overtager og vi har en fantastisk arbejdsgruppe, som fører løbet videre. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle vores sponsorer igennem årene, til alle hjælpere, til alle walkere og løbere, til Sønderborg Kommune, til alle journalister og ikke mindst publikum og alle de frivillige i arbejdsgruppen, som har taget Nordborg Marathon til sig”, siger Dusko Milovic. I 2021 var der flere end 800 deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om de forskellige distancer og tilmelde dig på Nordborg Marathons hjemmeside.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...