Nordborg Slots Efterskole: Vi havde besøg af en hel klasse fra spanske Asturien

14. april 2019 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Af Klara Ulfeldt Jeppesen, elev, Nordborg Slots Efterskole

Det er en torsdag eftermiddag på Nordborg Slots Efterskole og en lidt anderledes en af slagsen.

Solens skinner gennem en grå og skyet forårshimmel på den øde slotsplads, og eleverne er i fuld gang med deres sidste timer.

Det er kun udenfor, der er stille, for i halbygningen summer der af liv.

Indenfor på 1 sal i klasselokalet ”Science Lab” er der dobbelt så mange elever til undervisning end normalt. Nordborg Slots Efterskole har nemlig i denne uge besøg af et elevhold fra Asturien i det nordlige Spanien, som skal tilbringe 6 dage i sønderjyske omgivelser, hvor de skal ud og opleve et lille udsnit af Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Småsnakken fylder ”Science Lab” med både danske, spanske og engelske stemmer, mens eleverne fra Nordborg Slot viser deres projekter fra interessefaget ”Engineering” frem på deres computere.

Den 14-årige Victor Diaz retter lidt på sit mørkebrune, krøllede hår og bøjer sig forover for at kunne være inde under skråvæggen, mens en af eleverne, Frederik Duus, viser ham og en klassekammerat 3D-model af en bro, som de selv har designet under forløbet.

Victor Diaz er meget begejstret for at få muligheden for at komme til Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har aldrig været så langt væk hjemmefra”, fortæller han. ”Det er ret facinerende og der er ikke mange skoler, der har mulighed for at rejse hertil”.

Mange af eleverne, både danske og spanske, har fået nye venner og bekendtskaber på tværs af nationaliteterne som følge af, at 26 af efterskolens elever har været på udveksling i marts, hvor de boede hjemme hos nogle af de spanske elever.

Rejsen er en del af et kulturelt samarbejde mellem de to skoler, der ifølge Nordborg Slots forstander, Rune Madsen, er en snart 10 års gammel tradition.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske elever kommer til Spanien og oplever den spanske kultur på nært hold en uges tid ved at bo hjemme hos de spanske elever.

Få uger efter kommer spanierne til Nordborg, hvor de får en masse nye oplevelser.

24. april 2024 112, Sønderborg

Antallet af indbrud er faldet

24. april 2024 112

I Syd- og Sønderjylland er antallet af indbrud i de første tre måneder af 2024 samlet set steget i forhold til samme periode i 2023. Men der er store forskelle kommunerne imellem og i Sønderborg er der sket et fald. I årets første kvartal har der været 25 indbrud, hvor der i samme periode sidste […]

Læs mere...