Nu er biogasanlægget i Glansager officelt indviet

9. oktober 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag middag blev Nature Energys biogasanlæg i Glansager officielt erklæret for åbent og det skete foran 90 inviterede gæster, der sad med afstand til hinanden.

“Der var solskin, da vi tog det første spadestik i februar og i dag skinner solen også her ved Nature Energys biogasanlæg nummer 11”, sagde biogasselskabets bestyrelsesformand Peter Gæmelke.

“Stedet her har udviklet sig fra ingenting til det vi ser i dag og så al den grønne gas, der kommer til at strømme”, sagde bestyrelsesformanden og tilføjer, at det er et positivt skridt for miljøet og CO2-regnskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremover vil der komme mellem 32 og 34 tankbiler med biomasse til anlægget hver eneste dag – undtaget søndage.

Borgmester Erik Lauritzen var også inviteret med til åbningen af biogasanlægget – og det bliver tredje gang, han er på stedet.

Husker biogasmødet på færgekroen

“Borgmesteren var også med til første spadestik og til rejsegildet”, sagde Peter Gæmelke, inden han gav Erik Lauritzen ordet.

“Det er fem år siden, vi holdt et borgermøde om et biogasanlæg ved siden af slagteriet i Blans og jeg husker stadig  den aften på Ballebro Færgekro, hvor rigtigt mange var bekymrede over de mange tankvogne, der pludselig skulle gennem Blans”, sagde Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren fortalte, at der har været et langt forarbejde, inden det blev besluttet, at vi skal have biogasanlæg liggende i Sønderborg Kommune.

“Der er snakket med landmændene og jeg kan fortælle, at landmænd er forsigtige og kan virke lidt nølende. Men siger de først ja, så mener de det helt og fuldt. Ligesom kommunen gør”.

Borgmesteren er glad for, at det er et samlet byråd, der stå bag ProjectZero-vionen.

“Og jeg er glad for det skridt, der bliver taget i dag – og så ser jeg frem til det første spadestik på anlægget ved Kværd”, sagde borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fyn gør det bedre

Nature Energy havde inviteret Claus Jensen fra Dansk Metal til at holde hovedtalen – og det var en glad Metalformand, der gik på talerstolen.

“Als er et sted, hvor tingene sker og der er gang i hjulene. Altså ikke så meget, som der er på Fyn, hvor jeg kommer fra”, sagde Clasus Jensen.

“Åbningen her viser, hvad grøn og jordnær omstilling er”, sagde han og gav så Nature Energy et godt råd.

“Nu håber jeg, at de fremtidige biogasanlæg bliver som det I bygger her, fordi det vil kunne ses på prisen. Da vi byggede den anden supertanker på Lindøværftet, så var timeforbruget 50 procent lavere end på den første”, sagde Metal-formanden og tilføjede:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når folketingspolitikere bliver enige om at bygge for eksempel et supersygehus i hver region, så siger de, at sygehusene skal være forskellige. Og så er de sikre på, at de simpelthen ikke kan bygge dyrere. Det kan vi lære af”.

Artiklen fortsætter under annoncen