Nu er der grønt lys for maskinmesteruddannelsen i Sønderborg

Her lyttes der til meldingen og grønt lys for maskinmesteruddannelse. Pressefoto
Her lyttes der til meldingen og grønt lys for maskinmesteruddannelse. Pressefoto
28. april 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg skal være hjemsted for maskinmesteruddannelsen. Det står helt fast efter Fredericia Maskinmesterskole, der også driver maskinmesterskolerne i Fredericia og Esbjerg, i dag har fået godkendt sin ansøgning om en uddannelse i Sønderborg for studerende fra hele Sønderjylland og grænseområdet. Fredericia Maskinmesterskole vurderer, at der i løbet af fire år vil gå 120-150 maskinmesterstuderende på den nye afdeling i Sønderborg.

”Det er en helt fantastisk nyhed og kulminationen på næsten et års forberedelser. Men vi har hele tiden troet på, at det ville lykkes. Langt de fleste maskinmestre arbejder ved at drifte, udvikle og lede den grønne omstilling i blandt andet industrien, og Sønderjylland er jo netop kendetegnet ved at have mange produktionsvirksomheder. Samtidig har Sønderborg tårnhøje ambitioner om at være CO2-neutrale i 2029. Vi har derfor fra begyndelsen set uddannelsen og området som det perfekte match”, siger Jens Færgemand Mikkelsen, der er rektor på Fredericia Maskinmesterskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen er også glad for, der nu er kommet grønt lys for uddannelsen.

”Det er rigtigt dejligt og nu gælder det om at få indrettet lokalerne, så der er plads til de unge, som søger ind på uddannelsen”, siger borgmesteren til SønderborgNYT. Sønderborg Kommune og flere andre har brugt masser af tid og kræfter på at få flere uddannelser til Sønderborg.

Maskinmesteruddannelsen kan både søges af unge med en gymnasial og en erhvervsfaglig uddannelse. Typisk er cirka halvdelen af de studerende håndværkere, mens de resterende kommer med en studentereksamen. Begyndelsen på studiet afhænger af, hvilken baggrund, du kommer med. Derfor er det unge med en gymnasial uddannelse, der kan søge ind på skolen i Sønderborg gennem via den koordinerede tilmelding inden 5. juli i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Studenterne begynder med tre semestre indeholdende værkstedsteknik og virksomhedspraktik, hvor de får en grundlæggende forståelse for en række tekniske og praktiske discipliner, inden de begynder på den teoretiske del af uddannelsen.

Håndværkere kan søge optagelse i sommeren 2023. De skal igennem et halvt års forberedelseskursus på EUC Sys, hvor de skal læse dansk, matematik og fysik eller kemi op på gymnasialt niveau. Herefter kan de begynde direkte på uddannelsens teoretiske del på seks semestre sammen med studenterne, der har gennemgået værkstedsforløbet.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...