Nu skal Årets Landsby findes

Arkivfoto

Arkivfoto

21. februar 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark går nu på jagt efter Årets Landsby 2017. Denne gang er temaet Den digitale landsby.

Ildsjæle og fællesskaber fylder meget i det lokalsamfund, der ender med at løbe med prisen som Årets Landsby 2017, siger formanden for bedømmelseskomitteen, Annette Vilhelmsen, der også er direktør for Tietgen i Odense.

“Det gode liv i landsbyerne kommer ikke af sig selv. Mange mennesker engagerer sig og yder hver dag en kæmpe indsats for fællesskabet. Det og dem vil vi gerne fejre med den historiske pris, der bliver uddelt for 21. gang”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er ikke nok at have aktive borgere og mange projekter. I år er der nemlig fokus på Den digitale landsby, og prisen går derfor til en landsby, som har ydet en særlig indsats for at styrke den digitale infrastruktur lokalt og dermed bidraget til omdannelsen af Danmark til en digital vindernation.

 

Ud over digitalisering, som er årets tema, samler interessen sig om landsbyer med under 2000 indbyggere, der har en udviklingsplan og som er organiseret med et lokalråd eller lignende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Send jeres ansøgning

Ansøgninger skal fremsendes til Landdistrikternes Fællesråd senest tirsdag den 18. april 2017 på [email protected].

Ansøgningens omfang er maksimalt 2 normalsider á 2400 anslag.

Bilag modtages ikke.

Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig og senest Trekroner-området.

Bedømmelseskomiteen består af Annette Vilhelmsen, Carsten Abild, Sten Kjær Jensen, Charlotte Christiansen og Mads Munk Jepsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...