Nu skal skolebørn i gang med at træde i pedalerne

Arkivfoto
Arkivfoto
3. september 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

2.058 elever fordelt på 112 klasser og 16 lokale skoler deltager fra på mandag i den landsdækkende kampagne, som har til formål at få flere børn til at cykle i hverdagen, og det glæder borgmester Erik Lauritzen, at skolerne bakker op.

”Sønderborg er en cyklekommune, hvor mange borgere finder muligheder for at vælge cyklen som transportmiddel i hverdagen – det gælder både børn og voksne. Vi har i flere år arbejdet målrettet med cykelfremme, og det arbejde blev gevaldigt intensiveret i tiden op til Tour de France, hvor vi oplevede en flot tilslutning, ikke mindst fra skolerne, til de mange cykelevents. Tour de France var en engangsbegivenhed, men vi cykler stadig i Sønderborg, og den cykelglæde Tour de France bragte med sig, holder vi fast i, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver pedalomgang tæller

Al cykling tæller i jagten på cykeldage i kampagneperioden: Til og fra skole, i fritiden til spejder, sport og vennebesøg samt cykelture med familien i weekenden.

Kampagnen, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Jyske Bank og Novo Nordisk Danmark, sluttes af med at kåre Årets Børnecyklist og årets vinderklasse, hvor elever og lærer kan se frem til at modtage en lækker mountainbike sponseret af HF Christiansen.

Som noget nyt har Alle Børn Cykler i år et specielt tilbud til udskolingsklasserne, og de kan vinde en ekstra præmie. Blandt de deltagende udskolingsklasser bliver der trukket lod om et gavekort på 3000 kroner fra Coop365 til en klassefest.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover trækker Sønderborg Kommune lod blandt alle aktivt deltagende klasser i kommunen om 3 x 1.000 kr. til klassekassen.

 

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...