Nu starter de første elever på maskinmesteruddannelsen

17. august 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, onsdag,  starter de første elever på den nye maskinmesteruddannelse i Sønderborg. Det markeres på EUC Syd. Ellen Trane Nørby deltager i markeringen og glædes over at det er lykkedes at få uddannelsen til byen.

“Det er rigtig godt nyt for Sønderborg at maskinmesteruddannelsen er kommet til byen. Det flugter med det uddannelsesudspil som vi i Venstre fremlagde i februar 2021. I den forbindelse foreslog jeg en række konkrete nye uddannelser, som med fordel kunne placeres i Sønderborg, herunder maskinmesteruddannelsen. Derfor er dagen i dag, hvor vi tager imod de første elever, en glædens dag”, siger Ellen Trane Nørby – folketingspolitiker og medlem af byrådet i Sønderborg – i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maskinmesteruddannelsen i Sønderborg blev en realitet efter et bredt flertal af partier – S, SF, K, DF, NB og KD – blev enige om udmøntningen af udflytningsaftalen fra 2021. Aftalen skal skabe bedre rammer og vilkår for at sikre et Danmark i bedre uddannelsesbalance.

Det har været et vigtigt mål for Venstre, at de unge kan vælge mellem attraktive uddannelser af høj kvalitet, uanset hvor de bor. Og placeringen af maskinmesteruddannelsen i netop Sønderborg giver rigtig god mening i Ellen Trane Nørbys øjne:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er i dén grad behov for flere maskinfaglige kompetencer i Syd- og Sønderjylland og med maskinmesteruddannelsen i Sønderborg sikrer vi dermed bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft til såvel den private som den offentlige sektor i Sønderborg og omegn. Samtidig får vi glæde af flere studerende, der skaber liv i byen og som forhåbentlig bliver og slår rødder i området efter endt studie”.

 

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Sønder Havnegade bliver hygge- og gågade fra 13. juni

1. maj 2024 Politik

Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte på deres møde den 1. marts 2022, at Sønder Havnegade lukkes for kørende trafik hele døgnet alle ugens dage i hele juli og august måned, hvert år fra 2022. Årets efter var der enighed om at lukke gaden for bilerne to uger tidligere. ”I Teknik, By og Boligudvalget var vi […]

Læs mere...