Nu ved fem unge lidt mere om Sønderborg TalentAkademi

Arkivfoto
Arkivfoto
22. februar 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

 

Onsdag aften var unge mennesker og deres forældre velkomne på Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor de kunne høre en hel del om Sønderborg TalentAkademi. Stedet hvor sport og ungdsomsuddannelse kan kombineres, så den enkelte unge får det optimale udbytte i både sport og bøger. Altså kan man sige, der sikres en sund krop med et klogt hoved.

“Lige nu er der 30 elever på TalentAkademiet og fem nye har meldt sig til håndboldlinien, så den kommer op på foreløbig 19 elever”, siger Michael Willemar, der er forstander på idrætshøjskolen, som er base for Talent Akademiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi prioriterer de unges skolegang og er i tæt kontakt med skolerne, men heldigvis er det sådan, at vores talenter passer deres skolegang”, siger Michael Willemar.

For at komme med på Sønderborg TalentAkademi, så skal man for det første have talent indenfor en sportsgren.

“Og skal man være flittig, have disciplin og masser af vilje”, siger Michael Willemar og fortæller videre, at der to gange om ugen er morgentræning på idrætshøjskolen og en enkelt gang om ugen er der eftermiddagstræning. Hertil kommer træningen i den klub, som eleven er tilknyttet. Hådboldspillere er typisk i Søndrjyske og fodboldspillerne hos FC Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men de kan også vælge andre klubber”, siger Michael Willemar.

De flittige vinder på sigt

Højskoleforstanderen fortæller, det ikke altid er de åbenlyse talenter, der når længst.

“Mange gange er det dem, der er flittige og har vilje, der når rigtigt langt. Man skal selvfølgelig have talent, men der skal også øves rigtigt meget”, siger han.

Fodboldspillerne skal bruge tid sammen med tidligere Superligatræner Poul Hansen og elever, der er til håndbold skal trænes af Kasper Christensen, der også skal træne Sønderjyskes Ligahold.

Artiklen fortsætter under annoncen

De alle kommer til at opleve fysisk træning med Rasmus Møller Nielsen, der kan sikre, at hver enkelt elev udvikler sin fysik præcist som planlagt.

Hertil kommer coaching og kostvejledning og mange andre ting. Alt skræddersyet til hver enkelt elev.

Sønderborg er det bedste sted

“Hvis det er fodbold, som I vil spille, så er i havnet det helt rigtige sted. Her er der nemlig ikke et Superligahold. Altså skal I ikke spille på en helt bestemt måde, der passer ind i deres setup og det skal I være glade for”, siger den meget rutinerede træner, Poul Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mit mål er at gøre spillerne rigtigt gode til noget, som andre ikke kan. Altså vil jeg arbejde meget på at udvikle det, som hver enkelt er god til”, siger han. Hvis en spiller er superdygtig til nogle bestemte ting, så bliver han altid en del af holdet, hvis eller når han kommer ind i en ligaklub.

Glad for TalentAkademiet

Håndboldspiller Nikolai Keller er akademielev og er superglad for at være en del af flokken.

“Jeg går på handelsskolen og så træner jeg her på højskolen og i Sønderjyske. Det er virekligt godt og især er det skønt, at vi kan komme og gå på højskolen, som vi har lyst til”, siger Nikolai Keller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Willemar fortæller, at et træningsmål for Nikalai HKeller var at han skulle blive tungere.

Det betød så ikke lige at han blev budt på Sønderjysk Kaffebord tre-fire gange om ugen.

“Det er Rasmus Møller Nielsen, der lavede nogle træningsprogrammer, der sikrer Nikolai Keller flere muskler, så han er lige så stærk og tung som de andre håndboldspillere”, siger Micael Willemar.

“To gange om ugen møder jeg lidt senere på handelsskolen og når jeg kommer lige fra træning, så er jeg noget mere frisk og vågen end de andre, der bare væltede ud fra sengen og tog bussen i skole”, siger Nikolai Keller

Vil du med på holdet?

Hvis du har mod på at kombinere din sport og uddannelse, så kan du læse mere her på TalentAkademiets hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig.

Du skal søge senest i starten af april og herefter bliver du kaldt til en træningsseance, hvor underviserne vurderer dit talent. Sidst i april får du et ja eller et nej til at være med på holdet.

En forældre spørger, om forløbet på TalentAkademiet stopper, når ungdomsuddannelsen slutter.

“Langt de fleste unge rejser ud for at uddanne sig videre og så kommer det jo helt af sig selv. Men der er ingen egentlig stopklods”, siger Michael Willemar. Han indrømmer alligevel, at skulle der være en elev, der stadig er med, når han runder de 38 år, så vil man nok tage en snak med ham.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...