Ny projektchef skal stå i spidsen for SONFORs kommende renseanlæg

Søren A. Henriksen, Pressefoto: SONFOR
Søren A. Henriksen, Pressefoto: SONFOR
3. december 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra starten af december bliver det SONFORs Projekt Værdivands hidtidige tekniske chef, Søren A. Henriksen, som skal stå i spidsen for at gøre Sønderborgs nye, moderne rensestruktur til virkelighed. Med i rygsækken har den nyudnævnte projektchef blandt andet lang erfaring med at bygge produktionsanlæg for store virksomheder i klima- og energisektoren.

Netop dén erfaring har været afgørende for valget af Søren A. Henriksen som overtager projektchefstillingen efter Dennis B. Carstensen. Det fortæller administrerende direktør Christian Udby.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han har jo gennem en tid været Dennis B. Carstensens højre hånd og er godt inde i tingene”, siger Christian Udby til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at der ikke skal ansættes en, som skal overtage de opgaver, som Søren A. Henriksen tidligere sad med.

Det seneste år har Dennis B. Carstensen stået i spidsen for en kritisk gennemgang af vores planer for den nye moderne rensestruktur, så vi er bedst muligt forberedt til at udnytte mulighederne i sektorkobling og digitalisering.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den nye plan blev godkendt af vores bestyrelse i maj, og vi er nu i fuld gang med projektmodningen. Søren A. Henriksen har dyb forståelse for de processer og dynamikker, der indgår i at realisere store byggeprojekter, og derfor er jeg glad for, at Søren har sagt ja til at stille sig i spidsen for projektteamet nu, hvor vi for alvor skal føre planerne ud i livet”, siger Christian Udby, der samtidig takker Dennis B. Carstensen for indsatsen.

En af hovedprioriteterne for den nye projektchef er nu at få gennemført et måleprogram, der kan give et opdateret billede af tilstanden i Alssund, som efter planen skal modtage det rensede spildevand. Det har nemlig stor betydning for, hvordan det nye renseanlæg helt konkret kan og skal skrues sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er stolt og ydmyg over at få ansvar for et projekt, som kommer til at gøre en positiv forskel for Sønderborg og vandmiljøet i generationer fremover. Det er samtidig en stor investering, og vi skal være sikre på, at vi får mest mulig miljøgevinst og værdi for pengene. Det ser jeg frem til at løse i tæt dialog med vores naboer og lokalsamfund”, siger Søren A. Henriksen.

Den ny projektchef glæder sig samtidig til dialogen med potentielle partnere, som kan hjælpe med at udnytte mulighederne i sektorkobling. Det handler f.eks. om at udnytte varmen i spildevandet og om at bruge det rensede vand til produktion af brint i power2x-anlæg. En anden mulighed er at omdanne slam fra renseanlægget til såkaldt biokul, der kan fange kuldioxid, så det ikke siver tilbage i atmosfæren. Det er blot nogle af de nye teknologiske muligheder, som projektchefen skal sikre, der bliver taget praktisk højde for i indretningen af det nye anlæg.

24. januar 2025 Augustenborg, Kultur

Als Revyen hylder 175 års revy-tradition

24. januar 2025 Augustenborg

I år fejrer Als Revyen 175 års jubilæum for den danske revy-genre. Denne milepæl er en unik chance for at reflektere over revyens rolle i dansk kulturliv. SønderborgNYT har talt med formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen, der deler sin indsigt i, hvordan revyen ikke blot underholder, men også spiller en vigtig rolle i […]

Læs mere...