Nybøl Skole får kængurustylter af Skolemælkslegatet

11. maj 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Hvem er det, der hopper som en kænguru? Eleverne på Nybøl Skole i Sønderborg. Børnene kan nemlig glæde sig til at få seks kængurustylter takket være en donation på 2600 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat.

”Kængurustylter lægger både op til bevægelse, leg og fællesskab. På tværs af klasser vil elever kunne udfordre hinanden og finde på nye ’hoppe-lege’ sammen. Kængurustylter styrker balance, koordination og muskler, men er samtidig forholdsvis lette at beherske, så også inklusionselever vil kunne deltage på lige fod med de andre elever,” skrev Lene Kryhlmand Jørgensen, lærer på Nybøl Skole, i sin ansøgning til Skolemælkslegatet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mejeriernes Skolemælksordning står bag Mejeriernes Skolemælkslegat. Det er stiftet for at støtte fællesskabs- og sundhedsfremmende aktiviteter rundt om på landets skoler.

Stor søgning

Der var hele 350 ansøgninger i den bunke, som dommerpanelet i begyndelsen af maj satte sig sammen for at vurdere, og afdelingschef hos Mejeriforeningen, Jan Hermansen, glæder sig over den store søgning.

”Det er dejligt, at så mange skoler har lyst til at lave projekter, som kan gøre en forskel for mange af eleverne. De 29 projekter, vi har valgt at støtte, giver eleverne oplevelser og viden, som de måske ellers ikke kunne få. Der var mange andre gode ansøgninger, så vi kan kun opfordre dem, der ikke kom i betragtning, til at de søger igen, når vi uddeler en ny portion legatmidler til efteråret”, siger Jan Hermansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sundhed og fællesskab

Mejeriernes Skolemælkslegat uddeler årligt 200.000 kroner. Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser eller elevråd, hvis skole er med i skolemælksordningen. I år er der uddelt beløb fra 1.200 kroner op til maksimumbeløbet på 5.000 kroner.

”Vi ønsker at sætte fokus på sundhed, bevægelse og fællesskab i klasserne og på skolerne. Mejeriernes Skolemælkslegat giver midler til aktiviteter, der er til gavn for hele skolen eller en enkelt klasse, og som styrker sundhed og fællesskab gennem gode oplevelser”, siger Jan Hermansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!

19. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Drift og Beredskab indvies – kom og se stedet

19. april 2024 Erhverv

I sommeren 2023 flyttede de første kommunale afdelinger ind i Sønderborg Kommunes nye center, Drift og Beredskab Sønderborg. Alle afdelinger med i alt 450 mand er nu flyttet ind, og kommunen inviterer derfor til officiel indvielse tirsdag den 30. april klokken 14-18 på Ingolf Nielsens Vej. Der er taler kl. 14-15 i brandstationens garage, herefter […]

Læs mere...