Nycirkus ryster fremmede skoleelever sammen

7. august 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Når 75 elever på mandag starter i 7. klasse på Augustenborg Skole, kender mange af dem ikke hinanden. Derfor deltager skolen i år i det nyskabende koncept, Nycirkus.skole

For andet år i træk deltager Sønderborg Kommune i Nycirkus på Skemaet. I år kommer det Augustenborg Skole til gode, der i næste uge bruger konceptets akrobatik og jonglering til på fire dage at ryste 75 elever sammen, der kommer fra flere forskellige skoler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Viceskoleleder Mette Elmerdahl på Augustenborg Skole ser frem til en sjov og anderledes uge for eleverne i 7. årgang og deres nye klasselærere.

“Vi starter på mandag den 10. august med tre helt nye 7. klasser. En klasse kommer fra Fryndesholm Skole og to klasser fra Augustenborg Skole, og de klasser er blevet blandet til tre helt nye 7. klasser. Vi synes, at Nycirkus er en oplagt mulighed for at give vores elever den bedst mulige begyndelse på 7. årgang, da det både indeholder bevægelse, udfordringer, tillidsøvelser og samarbejde i et”, siger Mette Elmerdal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nycirkus på Skemaet bringer nycirkus ind i undervisningen i folkeskoler og på institutioner. Nycirkus er en kunstart og en bevægelsesform, der kombinerer fysisk, kreativ og social læring.

 

 

 

 

 

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...