Nye boliger på vej i Broager

Udviklingen af Broager øst er nu sat i gang. Foto: Sønderborg Kommune

Udviklingen af Broager øst er nu sat i gang. Foto: Sønderborg Kommune

15. oktober 2025 Broager Skrevet af: Sissel Vinther

Et nyt boligområde er på vej i Broager øst, hvor Sønderborg Kommune og Broager Udviklingsforum nu går sammen om at skabe en fælles retning for udviklingen. Med udgangspunkt i et ideoplæg sættes arbejdet i gang, som skal danne grundlag for den kommende lokalplan.

Sweco Danmark A/S har udarbejdet ideoplægget for SIB, der blandt andet omfatter en tværfaglig screening samt skitsering og udvikling af projektet. Oplægget skal belyse placering, arkitektur, boligtyper, infrastruktur og bæredygtighed – og forventes at danne grundlag for et færdigt projekt i begyndelsen af det nye år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Byrådet har gennem flere år arbejdet for, at der kom nye boliger i hele Sønderborg Kommune, herunder i Broager. Der er politisk opbakning til at udvikle området Broager øst, for vi er bevidste om, at der er behov for nye boligtyper – især mindre boliger som rækkehuse og lejligheder – for at sikre en hensigtsmæssig rotation i boligmassen. Derfor glæder det mig meget, at SIB nu er klar med et projekt for Broager øst”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Ideoplægget vækker også glæde hos Broager Udviklingsforum, som bliver en aktiv del af det videre arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er stor efterspørgsel på ældrevenlige boliger og mindre boligenheder i Broager. Derfor er det vigtigt for os, at projektet for Broager øst nu bliver sat i gang. Samtidig skal vi – sammen med kommunen – sikre, at boligudviklingen bliver godt integreret i resten af Broager by, så infrastrukturen hænger sammen. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvor lokale ønsker og kommunale rammer går hånd i hånd”, fortæller Christel Leiendecker, formand for Broager Udviklingsforum.

Arbejdet blev officielt igangsat tirsdag den 15. oktober 2025.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...