Nye gymnasieelever rystes sammen i naturen

Ryste-sammen-tur. Foto: Det Blå Gymnasium

Ryste-sammen-tur. Foto: Det Blå Gymnasium

26. august 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Godt 200 elever er efter sommerferien begyndt i 1.g på Det Blå Gymnasium og som en del af introduktionen til at være gymnasieelev er de mange elever på skift en tur i den skønne natur omkring Mommark for at lave ryste-sammen teambuilding-øvelser. Der er fokus på samarbejde såvel når de unge mennesker skal en tur i Himmelstigen som bygge sæbekassebil, hvor der også skal køres ræs.

Aktivitetsdagen begyndte med at underviser Sune Andersen bød velkommen og overraskede med en icebreaker, som aktiverede alle elever. Herefter var humøret blandt eleverne højt og de var klar til dagens program.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er stadig i den spæde start af deres gymnasieliv, hvor de skal lære deres nye kammerater og undervisere godt at kende”, fortæller rektor på Det Blå Gymnasium Dorthe Milling Stjernholm i en pressemeddelelse og fortsætter og vi har rigtig gode erfaringer med at lægge teambuildingsøvelser ud over de første uger til at ryste eleverne sammen og styrke fællesskabet i klasserne. Det giver et godt fundament for de kommende tre år i gymnasiet”.

Der var teambuilding og introduktion til gymnasiet for to uger siden og i denne uge tager eleverne først en dag til Mommark med teambuilding og dernæst en dag i Universe, hvor teambuilding kombineres med matematik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne er fordelt i otte grundforløbsklasser på Det Blå Gymnasium.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...