Nyt byggeprojekt til Byens Havn

17. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Bitten & Mads Clausens Fond har sammen med A. Enggaard A/S købt en af de ledige grunde i Byens Havn.

Det drejer sig om et grundstykke ved Videnshuset, der har været udbudt under navnet Kontor B.

I tråd med Frank Gehrys masterplan for området vil investorerne på grundstykket opføre et kontorbyggeri. I forbindelse med designarbejdet for Byens Havn tegnede det kendte arkitektfirmaer Schmidt Hammer Lassen forslag til et kontorbyggeri på grunden, og det er dette projekt der arbejdes videre på i forhold til arkitektur og dimensioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investeringerne i Byens Havn er anseelig, og for Bitten & Mads Clausens Fond er det del af en samlet strategi, der skal sikre gennemførelse af de planlagte projekter på Byens Havn. Formand for Fonden, Peter Mads Clausen, udtaler i den forbindelse:

Inden for de kommende år vil vi sammen med A. Enggaard føje yderligere 3.000 m2 kontorareal til Byens Havn. Det er et nyt og vigtigt skridt i den samlede gennemførelse af masterplanen, og understreger vores fokus på at følge det projekt til dørs, som vi sammen med Sønderborg Kommune lagde grundstenen til i 2006.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planerne for den nyindkøbte grund betyder, at der også i de kommende år vil være byggeaktivitet langs havnen. Af hensyn til de kommende hotelgæster i Alsik er det besluttet, at pæleramningen udføres i begyndelsen af 2019. Dermed er den mest larmende aktivitet overstået inden hotellet åbner den 6. maj.

Ved årsskiftet 2018 lavede A. Enggaard A/S nyt kontor i Region Syd, med kontor i Fredericia. Det var med henblik på at gøre sig mere synlige i det sydlige Danmark.

“Vi glæder os over det gode samarbejde, som vi gennem tidligere projekter har opbygget med Bitten & Mads Clausens Fond, og som vi nu får mulighed for at fortsætte på havnefronten i Sønderborg”,siger afdelingschef Palle Priska i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“A. Enggaard A/S har stået bag byggeriet af Videnshuset, der stod færdigt i 2013, og vi afleverer i foråret 2019 Alsik hotel og Spa. Begge byggerier ligger på Byens Havn, og det er glædeligt at vi nu kan bidrage til den fortsatte udvidelse af bydelen via et spændende kontorbyggeri i tilknytning til Videnshuset”.

Opførelsen af det nye kontorbyggeri påbegyndes i 2019 og forventes at stå færdig i 2020.

Med grundkøbet på plads går investorerne videre med at lave et forprojekt.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...