Nytåret fejres med musik og feststemning i Koncertsalen

Slesvigske Musikkorps til nytårskoncert med Stig Rossen. Pressefoto

Slesvigske Musikkorps til nytårskoncert med Stig Rossen. Pressefoto

13. december 2025 Kultur Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Slesvigske Musikkorps inviterer endnu en gang til nytårskoncert, denne gang sammen med Stig Rossen. Det sker fredag den 30. januar 2026 i Koncertsalen Alsion.

Stig Rossen, der kender Sønderborg fra sin tid som sergentelev på Sønderborg Kaserne, deltager i årets nytårskoncert som solist, og Henrik Vagn Christensen er dirigent på koncerten.

”Både Henrik Vagn Christensen og Stig Rossen er indbegrebet af stor erfaring og høj kvalitet, så det bliver en fornøjelse at stå på scenen med dem til nytårskoncerterne”, siger formanden for Slesvigske Musikkorps, Mads Naomi Quist Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den arbejdsgruppe blandt musikerne, der står for nytårskoncertens indhold, er i gang med programmet, og de lover, at publikum får masser af nytårsløjer og bliver forkælet med varieret musik og finurlige indslag.

Selvom nytårskoncerterne ikke er ens fra år til år, så rummer de nogle af de samme elementer og det sker i den samme ånd.

Det er 22. gang nytårskoncert med Slesvigske Musikkorps løber af stablen i Sønderborg, og det er Hærhjemmeværnsdistrikt Syd og Sønderjylland og Lions Sønderborg-Alssund, der står for arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nytårskoncerten finder sted den 30. januar 2026 fra klokken 19:30 i Koncertsalen på Alsion.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...