Onlinebutikken LY Copenhagen buldrer fremad

17. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Adam Ferati bruger rigtigt mange timer hos Sønderborg Iværksætter Service, hvor han sammen med Christina Spek og Andreas D. Pedersen har onlinebutikken LY Copenhagen.

“Vi sælger alt det nyeste indenfor modetøj til kvinder mellem 15 og 25 år”, siger Adam Ferati til SønderborgNYT.

Eventyret begyndte i juni sidste år og siden er det gået stærkt.

“Vi kom indenfor hos Sønderborg Iværksætter Service i november sidste år. I første omgang havde vi et kontor og nu har vi mere plads”, siger Adam Ferati.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og onlinebutikken har brug for plads.

“Vi har vores eget varelager, så vi kan sikre, at vores kunder hurtigt får det, som de bestiller”, siger Adam Ferati. Når kunden modtager sin vare, så ligger der labels i pakken, som straks kan bruges, hvis kunder ikke er helt tilfredse og vil returnere varen.

Det er klart, at det har stor betydning for LY Copenhagen, at kunderne er tilfredse.

“Og det kan vi se på Trustpilot, de er”, siger Adam Ferati. Tilfredse kunder anbefaler onlinebutikken til andre. Utilfredse advarer imod den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vokseværk

LY Copenhagen har et samarbejde med bloggere og andre, som sikrer, at modetøjet bliver kendt vidt og bredt.

“Og vores kundeskare vokser og vokser”, siger Adam Ferati. Han fortæller videre, at han holder skarpt øje med hjemmesidens brugertal og hele tiden arbejder for at komme kunderne i møde.

“Til november åbner vi en pop-up butik på hjørnet af Perlegade og Jernebanegade, hvor Arnold Busck tidligere lå. Så kan sønderborgenserne komme indenfor og se og mærke vores tøj”, siger Adam Ferati. Selvfølgelig skal der også være modeshow.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trekløveret føler sikre på, at LY Copenhagen bliver en stor succes.

“Og vejen er troen på det, som vi laver, lysten til at gøre det – og så masser af arbejdstimer”, siger Adam Ferati.

Se onlinebutikken LY Copenhagen HER

 

 

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...