Outlet-butikken ved Rønhaveplads sælger også Lions rabathæfter

6. november 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når du smutter en tur ind i Outlet-butikken ved Rønhaveplads, så kan du for 40 kroner købe et hæfte med Lions rabatkuponer til en lang række lokale forretninger og opnår en samlet rabat på 3000 kroner.

“På hylderne har vi også restvarer fra Intersport, fantastiske tilbud fra Jensens Bøfhus og vi har rigtigt mange varer fra Føtex”, siger Patrick Smidemann fra BC Syd.

Sammen med flere elever fra skolen bruger han butikken som praktiksted, indtil han finder et sted, hvor han kan blive butikselev.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er BC Syd, der står for butikken og via butikker fra Sønderborg Handel kommer der varer indenfor – og de skal sælges til de købelystne sønderborgensere.

“Der kommer faktisk pænt med kunder, så det er en god praktik, vi har her. Alternativet var at lave fiktive butikker på skolen”, siger Patrick Smidemann.

Det er eleverne, der har indrettet butikken og sikret sig kendskab til de varer, der er i den.

Lions-medlemmer glade for samarbejdet

“I Lions er vi glade for, at BC Syd hjælper os med at sælge rabathæfterne og det er jo sådan, at sælgere får halvdelen af de 40 kroner, som et rabathæfte koster”, siger Kurt Sørensen fra Lions i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er 5000 rabathæfter og det er faktisk 19 gang vi er på gaden med rabathæfter”, siger Arne Kay, der også er med i Lions.

Spejdere og idrætsklubber er også på banen for at tjene en skilling til klubkassen.

“Denne gang er der 24 steder, hvor rabathæftet giver en rabat – og der er flere spisesteder med i år”, siger Arne Kay og nævner Torvehallerne, Det Sønderjyske Køkken, Colloseum og Jespers Pølser.

Artiklen fortsætter under annoncen