Over tusinde hopper på cyklen til arbejde

'VI CYKLER TIL ARBEJDE' markeres med kaffe og morgenbrød

Foto: Sønderborg Kommune

'VI CYKLER TIL ARBEJDE' markeres med kaffe og morgenbrød

Foto: Sønderborg Kommune

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Hundredvis af medarbejdere rundt i Sønderborg Kommune hopper i øjeblikket på cyklen på vej til arbejde, og tirsdag den 12. maj bliver de fejret med kaffe og morgenbrød på Rønhaveplads.

Deltagerne kan også få pumpet dækkene og smurt cykelkæden, når Fri BikeShop står klar til at give cyklerne et hurtigt servicetjek.

Her inviterer ProjektZero og sundhedsordningen for ansatte i Sønderborg Kommune til morgenmadsevent for deltagerne i årets ‘VI CYKLER TIL ARBEJDE’, hvor 1197 medarbejdere fra lokale virksomheder er med i kampagnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Morgenmadseventet finder sted fra klokken 6 til08 og markerer, at deltagerne er halvvejs gennem kampagnen, som hvert år sætter fokus på motion i hverdagen og flere cykelture til og fra arbejde.

Bag kampagnen står Cyklistforbundet, som siden 1997 har stået bag initiativet. Deltagerne konkurrerer på hold med kollegaerne om at cykle flest mulige dage i løbet af maj måned, og tanken er at gøre det lettere at vælge cyklen, når man gør det sammen med andre.

For mange består arbejdsdagen af mange timer foran en skærm eller bag et skrivebord, og her kan selv korte cykelture gøre en forskel i hverdagen. Kampagnen handler derfor ikke kun om motion, men også om at få mere bevægelse ind som en naturlig del af dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kampagnen løber frem til udgangen af maj og afsluttes med en cykelfest den 15. juni 2026 på Café Alsion, hvor Dennis Ritter kigger forbi med oplæg.

Morgenmadseventet finder sted tirsdag den 12. maj 2026 fra klokken 06:00 til 08:00 på Rønhaveplads. Deltagerne tilmelder sig via deres VCTA-profil senest den 11. maj 2026.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...