Overvægt er den største risiko for kroniske sygdomme

16. december 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Vi står i en situation, hvor halvdelen af danskerne er overvægtige. Ny forskning viser, at svær overvægt er den største risikofaktor for udvikling af multisygdom, som betyder, at en patient lider af mindst to kroniske sygdomme på samme tid.

Og pilen peger lige nu i den forkerte retning. Antallet af mennesker, der lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, stiger år for år. Fire ud af ti danskere er multisyge, selv om det heldigvis hører med til historien, at mange af dem er velbehandlede og lever gode liv, skriver næstformanden for Danske Regioner i Altinget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er altid et dilemma, hvor meget politikere skal blande sig i, hvad vi hver især putter i indkøbsposerne og hvordan vi indretter vores kost- og motionsvaner.

“I Sundhedsudvalget har vi meget fokus på overvægt og alligevel viser den seneste undersøgelse, at det går den forkerte vej”, siger medlem af udvalget Heidi Frederikke Jørgensen til SønderborgNYT.

“I udvalget vælger vi nogle fokusområder ud  og det handler blandt andet om at få flere børn til at bevæge sig og så gøres der en del for mændene, hvor der er flere overvægtige end blandt kvinder”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden støtte kommunen flere motionstiltag som for eksempel Bevæg dig for Livet.

“Tilbage står dog et klart billede af, at der er brug for en langt mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats, så man kan få vendt udviklingen i antallet af overvægtige og dermed også få forebygget, at flere udvikler multisygdom”, skriver Ulla Astmann fra Danske Regioner og fortsætter:.

“En folkesundhedslov kunne eksempelvis betyde, at der tænkes forebyggelse ind, hvis der laves nationale fødevarepolitikker, der stiller krav til kvaliteten af den mad, der serveres på skolerne og i daginstitutionerne. Det kunne også være krav til erhvervslivet om portionsstørrelser eller hvordan butikkerne skal indrettes”.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...