Peter Hansen undres over endnu et kursskifte hos Socialdemokraterne

24. juni 2013 Debat

Borgmesterkandidat Peter Hansen, Venstre, skriver:

Så oplever vi igen, igen, at socialdemokraterne med borgmesterkandidat Erik Lauritzen ændrer holdning. Denne gang er det folkeskolen og de midler der er sparet i forbindelse med lockouten af lærerne. Nu mener de så pengene alligevel skal bruges i folkeskolen.

Tillad mig at uddrage citat fra Erik Lauritzen den 18 maj om emnet:

– Først skal vi have regnet igennem, hvor meget, der bliver tilovers. Det, der er til rest, synes jeg skal i kassen og indgå i en samlet prioritering. Måske kan vi på den måde undgå nogle af de besparelser, der er lagt op til, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu mener man så, at alle pengene godt må bruges i folkeskolen. Tak for det. Det er vi tilfredse med i Venstre. Vi sagde fra dag ét, at lockouten ikke skulle være en spareøvelse, men at midlerne skulle blive i folkeskolen og være med til at give den et løft.

Med den nu vedtagne folkeskole reform, har vi mulighed for at kickstarte, uden at det koster ekstra på budgettet. Faktisk er nogle af elementerne allerede indeholdt i ”fremtidens skole”, hvor socialdemokraterne gerne ville være med, bortset fra den del af aftalen der handlede om hvordan vi finansierede det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor stemmer vi også for, at pengene bliver i folkeskolens budgetter og at man i udvalget finder den rigtige anvendelse af dem.

Skrevet af: Ole [email protected]
9. december 2023 Politik, Sønderborg

Økonomiudvalget skal tage stilling til Kommuneplan 2023 – 2035

9. december 2023 Politik

På onsdag skal Økonomiudvalget debattere og beslutte at godkende eller stemme imod Kommuneplanen, som rækker helt frem til 2035. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at 14 perspektivområder til solceller og vindmøller skrives i Kommuneplan 2023-2035. På basis af drøftelser på temamøde fremlægger forvaltningen forslag til principper for vedvarende energiprojekter, VE-projekter – og dem skal Økonomiudvalget også […]

Læs mere...
>