Politi: Narko-ransagning gav pote

Arkivfoto
Arkivfoto
5. december 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet ransagede onsdag kl. 16:48 et hus på Æblehaven i Egernsund. Ransagningen skete på baggrund af henvendelser om, at der var mistanke om narkotikahandel på stedet, oplyser Radio Als.

36-årig fik politi-besøg et par gange.

På adressen fandt politiet den 36-årige beboer hjemme. Under ransagningen fandt politiet 25,6 gram amfetamin, 22 gram hash, en peberspray, 2 ulovlige knive og udstyr til afvejning og videresalg af narkotiske stoffer. Derudover var der på adressen en stjålet cykel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beboeren havde besøg af en kammerat, en 51-årig mand fra Padborg. Han havde en æske med 20 ketoganer på sig. Piller som ikke var udskrevet til ham. Det fik han så en sigtelse for.

Så var der ro hos politiet helt frem til kl. 04:18 hvor de blev kaldt ud til den samme adresse. Nu spillede den 36-årige mand høj musik, der var generende for alle andre end manden selv.

Politiet bad ham skrue ned og fortalte ham lidt om ro og orden.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...